Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Femte häftet - Ludvig Feilberg. Af Johannes E. Hohlenberg - Ny svensk lyrik. Af Olof Rabenius
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i Stand til at bygge en finere Organisme
op end da den traadte derind. Det er paa
den Maade ikke saa ganske lidt et
tænkende Menneske maatte kunne virke et Liv
igennem, baade ved den Ström der passerer
igennem ham og hvis Retning og Indhold
han forandrer, og ved selve de Celler han
udarbejder og efterhaanden udskiller. Og
dog hvor uhyre lidt er det i Universets
Uendelighed! og hvem ved hvor mange
Gange en Stump Materie maa gennem
Kværnen? Om der findes et Maal for denne
Udvikling eller ikke, har kun lidet at
betyde imod det at vi ser at der virkelig er
et Fremskridt, en Udvikling, som hvert
eneste Menneske med eller mod sin Vilje
og sit Vidende arbejder med paa saalænge
han lever, simpelthen ved at leve; et
Arbejde, hvori hele Menneskeheden er
solidarisk, som ikke en kan unddrage sig, og
hvor end ikke den ringeste er överflödig.
Det er umuligt her at fölge Feilbergs
Ideer i alle deres Konsekvenser. Man föres
ind i gamle indiske Tanker, og paa mange
Spörgsmaal kastes der et uventet Lys. I
helt forskellige Retninger kan man naa det
Punkt hvor Tanken svimler overfor de
Perspektiver der aabner sig. — Selv gik han
sjælden saa vidt. Han betragtede sit Værk
som en Begyndelse, som et Grundlag, og
hele hans Liv gik med Önsket om at andre
vilde tage det op, fuldstændiggöre det og
före det videre. Han naaede det ikke
saalænge han levede; han havde kun ringe Tid
at ofre derpaa og fik kun nogle enkelte i Tale.
Hvis hans Död nu kunde bane Vej for
en bedre Forstaaelse af hans Tanker end
Nekrologernes »Anerkendelse af hans
filosofiske Fortjenester», og faa nogen til at
tage hans Værk op, ikke til historisk
Værdsættelse, men som Udgangspunkt for
Undersøgelser i de forskellige Retninger
hvortil han har aabnet Vejen, da vil ogsaa den
have tjent hans Værk og hjulpet ham til
det Maal som hans Liv ikke naaede.
Oktober 1912.
 |
| NY SVENSK LYRIK |
| Af OLOF RABENIUS |
| I |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
