- Project Runeberg -  Ord och Bild / Tjuguandra årgången. 1913 /
354

(1892-1945)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sjunde häftet - Geigerstuhl. Et Reiseminde. Af Ernst von der Recke

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

354 ERNST von

Bjergrygge bag den fjernt og nær
I Aftnens blide Sol,
Der end forgyldte for os her
Den vilde »Gigerstol».

Og mens ait Solens Rödeguld
Fra Dalens Ruder veg,
I Ost nu Maanen, rund og fuld,
Bag andre Kamme steg.

Der stod jeg, med min Skjönhedstörst

I Skuet helt fortabt,

For Tale döv, og ænsed först

Min Förers Stemme knapt.

Men mer og mer fandt dog hans Ord
Vei gjennem Öret ind
Til Dybder, hvor de endnu boer,
Gravgjemte i mit Sind:

Da hörte jeg for förste Gång,
Hvad her gav Stedet Navn
Og om hin trolddomsbundne Klang,
Det gjemmer i sin Favn.

II.

Engang — hvornaar, veed Ingen om,
Men Sagnet veed Enhver —
To Spillemænd i Dalen kom
At friste Lykken her.

To Mænd, som legede for Bröd,
Den Ene ung og lys,
Den Anden mörk af Haar og Löd,
Ait graanet, — kom til Bys.

I Sommerglöd, i Vinterkuld
De havde flakket om;
Den Enes Pung var oftest fuld,
Den Andens altid tom.

Den Ene spilled kyndig Ait
Med Smag og sikker Sans
For, hvad i Alles Ören faldt
Af Viser og af Dans.

der RECKE

De Toner, der om Lande flöi
Og pirrede som nye,
Bar med sit raske Bueströg
Han overalt i By.

Var han lidt mundkaad end, lidt lös
Af Skik som i sin Kunst,
Hos Ridder og hos Bondetös
Var han i samme Gunst.

Hans Komme blev en stadig Fest
I Hai og Hyttevraa; —
Den Anden fandt man sær som Gjæst
Og lod ham heller gaae.

III.

De havde fjernt hinanden mödt
Og hid gjort Fölgeskab,
Delt med hinanden Besk og Södt
Af Vinding som af Tab.

Nu stod de Begge her i Kveld,
— Man feired just Sankt Hans, —
Hvor Ait var Glæde, Stöi og Spræl
Med Kruse, Sång og Dans.

Og atter saae man nu som för
Den Enes Seiersflugt:
For ham sprang op hver Hjertedör,
Som var den Anden lukt.

I Glædens Overflod var han
Som Perlen i dens Ring;
Omkring hans Stade trængtes man
I Dans med muntre Sving.

Da, under Kys, man gav og tog
Og skjændte til og lo,
Sin Fælle han til Side drog
Et Öieblik i Ro:

»Du seer det, hvad du tidt har seet
Og kjendt hos Höi og Lav!
Hvad faaer du ud af som Prophet
At revse Tidens Krav?

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 21:58:44 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/ordochbild/1913/0387.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free