- Project Runeberg -  Ord och Bild / Tjuguandra årgången. 1913 /
356

(1892-1945)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sjunde häftet - Geigerstuhl. Et Reiseminde. Af Ernst von der Recke

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

356

ERNST von der RECKE

Med Undren Folk i Dalen stod
Og lytted tause til,
Mens om dem som en sagte Flod
Randt bort hans fjerne Spil. —

VI.

Hans Ransel saaes paa Stenen hængt;
Hans Hat med pjusket Fjer
Fandt Folk, som kom, paa Bænken slængt;
Selv saaes han aldrig mer.

Men her, hvor Muren, brudt i Kvag,
End trodser Tidens Tand,
Har dog hans Ry til denne Dag
I Hundredaar holdt Stånd.

Mens Dögnets Viser svandt som Skum
Og Dögnets Bobler brast,
Har selve Klippen stolt og stum
Hans Strengeleg holdt fast.

I Stenens Marv er skrevet ind
Hans dybe Gigespil
Og bringer for et opladt Sind
Sin Gjenklang, — af og til.

Thi bedre Tid for Stort og Sändt,
Den Tid, han drömte om,
Da det, han vilde, fattes grant,
Var en, som aldrig kom.

Og den, der her paa ensom Vagt
I Maaneglans en Kveld
Fornam hans Toners Tryllemagt,
Blev aldrig det til Held. —

VII.

Saa löd det Sagn, jeg lytted paa
En Nat forlængst i Mai;
Jeg lod min gamle Förer gaae;
Nu vidste jeg jo Vei.

Paa Bænken sad jeg — knap jeg veed
Hvor længe — som i Dröm,
Mens Billeder forbi mig gled
Paa Maanelysets Ström.

De svömmed paa den svale Luft
I selsom, hvidblaa Glöd
Og syntes svöbt i Rosers Duft,
Som da hans Strenge löd.

Og svage Toner om mig klang,
Som steg og steg og steg —
— Var det et Nu — en Time lang,
Jeg hörte deres Leg?

Jeg veed kun, at min Sjæl har gjemt
Dens Minde som en Skat,
At som hans Gige jeg blev stemt,
Hin skjæbnesvangre Nat, —

At hvad der inderst i min Hu
Af Skjönhedsfylde groer,
Hvad af Foragt, af Harm, af Gru
Og Digterlykke boer, —

Hvad i min Kjærlighed, mit Had
Alverden finder sært,
Har jeg i hine Toners Bad
Paa »Gigerstolen» lært.

Kbh. 18/3 13.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 21:58:44 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/ordochbild/1913/0389.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free