- Project Runeberg -  Ord och Bild / Tjuguandra årgången. 1913 /
628

(1892-1945)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tolfte häftet - De nye Hofteatre i Stuttgart. Af Carl Behrens

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

628 CARL BEHRENS

Fot. Theodor Andersen.

BARON JOACHIM ZU PUTLITZ.

mentalbygning, der frembyder en hel
ny Type paa et moderne Teater.

Littmann var, da han blev den
sejrende i Konkurrencen, ingen Begynder
som Teaterarkitekt. En Række af
Tysklands ypperste Teaterbygninger er i den
sidste halve Snes Aar opført af ham.
Kendt af månge nordiske rejsende er
Prinzenregententeater og Kunstlerteater
i Munchen og Schillerteater i
Charlotten-burg-Berlin. Men ogsaa det nye
Stadt-teater i Posen skyldes Littmann, og i
det nye storhertugelige Hofteater i
Weimar, der paa højklassisk Grund har
taget alle moderne tekniske Hjælpemidler
i sin Tjeneste, har han frembragt en
stilfuld, nobelt gennemført Teaterbygning,
der ligesom forbinder Fortid og Nutid
under sin Kuppel.

Den Opgave, der blev stillet
Littmann i Stuttgart, var en højst
betydningsfuld. Han skulde skabe en
Bygning, der i enhver Henseende var
tidssvarende. Selv har han i Forordet til
det smukke, med glimrende Illustrationer

smykkede Værk »Die königlichen
Hofteater in Stuttgart» (Darmstadt,
Verlags-anstalt Alexander Koch), som han udgav
samtidig med Indvielsen, udtalt, at
»kun den Bygning kan anses for
tidssvarende, der i sine indre Indretninger
opfylder de Betingelser, der efter erfarne
og tænkende Teaterlederes og
Kunstneres nuværende Erfaring er nødvendige,
for i lige Grad at blive retfærdig baade
overfor vore Klassikeres og gamle saavel
som nulevende Musikeres og Digteres
Værker, og ved hvilke der desuden er
taget Hensyn til de Fordringer, som
Publikum, for hvis Skyld vi bygger
Teater, stiller».

Det var Littmann selv, som gav Stødet
til, at det gamle afbrændte Teater ikke
blev afløst af én ny Bygning, men af to,
der skulde staa i nøje organisk
Forbindelse med hinanden. Hans Forslag
syntes af mange Grunde dristigt —
Stuttgart havde for en halv Snes Aar siden
kun c. 180.000 Indbyggere — men hans
Motiver var saa overbevisende, at han
sejrede.

Af de to Teatre, han vilde opføre,
skulde jo ikke det ene være Operahus
og det andet Skuespilhus. Forskellen
mellem dem skulde tvertimod ligge i
deres rumlige Størrelse. Littmann
påaviser i sit Værk, hvorledes den gængse
Adskillelse i Operahus og i Skuespilhus,
saaledes som den fremtræder i mange
Hof- og Stadtteatre i Tyskland, ikke
skyldes nogen tilfældig Aarsag. Den
opstod paa de Steder, hvor man, da de
teaterbesøgendes Tal voxede, blev
tvunget til at opføre et nyt Teater ofte i
betydelig Afstand fra det gamle, og hvor
Befolkningens Størrelse lod haabe, at de
to Teatre samtidig vilde kunne fyldes.
Bortset fra rent økonomiske Hensyn til
Kassens Tarv talte for denne Adskillelse
ogsaa vigtige forvaltningstekniske Grunde.
Naar de to Genrer, der ikke altid stod

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 21:58:44 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/ordochbild/1913/0683.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free