Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andra häftet - Rabindra Nath Tagore. Av Sten Konow
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
RABINDRA NATH TAGORE ii 7
RABINDRA NATH TAGORE. Teckning af J. Rothaustem. 1912.
i hjemmet under opveksten, har mægtig
bidraget til at modne hans medfödte anlæg.
Alt i fjortenaarsalderen skrev han et
musikalsk drama, og siden har hans digtning
flytt rikelig. Som en bengalsk læge sa til
Mr. Yeats, »vi har andre digtere, men ingen
som er hans like; vi kalder denne epoke
for Rabindra Naths epoke. Ingen digter
synes at være saa berömt i Europa, som
han er hos os. Han er likesaa stor musiker
som digter, og hans sange synges fra det
vestlige Indien og til Birma, overalt hvor
Bengali tales. Han var alt berömt da han
var nitten, da han skrev sin förste fortælling,
og skuespil fra en bare litt senere tid spilles
endnu i Kalkutta. Da han var ganske ung,
skrev han meget om ting i naturen, og likte
at sitte hele dagen i sin have. Fra
femogtyve aars alderen og op til han blev fem
og tredive, da han hadde en stor sorg, skrev
han de vakreste elskovsdigte i vor literatur.
Siden blev hans kunst fordypet, blev religiös
og filosofisk. Al menneskets længsel findes
i hans hymner. Han er den förste av vore
hellige mænd som ikke har vægret sig for
at leve livet, men har talt like ut av livet.
Og derfor er det vi elsker ham.»
Saavidt den bengalske doktor. Og vi
kan forstaa ham. Vi kjender de idealer
Rabindra Nath forfölger i sin digtning. Han
söker ikke efter originalitet, og menneskene
er ikke for ham »psykologiske problemer
eller bærere av lidenskaper som er intense
fordi de er abnorme». En digter maa föle
sig i slægt med alt og alle, og han maa
gjöre sine tanker til en glædens kilde for
alle. Ellers er han ingen sand digter.
>0 digter, det lakker mot kvælden; dit haar
hvitner. Hörer du ikke budet om det som kommer
herefter, der du sitter i ensomme drömme.»
»Det er kvæld», sa digteren, »og jeg ly’ter,
for en eller anden kunde kalde fra landsbyen, endda
det er sent. Jeg vaaker, om unge vildfarende hjerter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
