Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredje häftet - Nyere dansk Malerkunst. Et sammenfattende Overblik. Af Carl V. Petersen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
13°
CARL V. PETERSEN
Malere fra Claude Lorrain til Claude
Monet og til den Dag i Dag har været det
Solland, hvor deres Kunst blev inspireret
til sin højeste Pragt og Fylde og Glans,
har Itälien for danske Malere været et
Aabenbaringssted for maleriske
Herligheder, som . de hjemme kun havde
skimtet og anet, men som de hernede fik en
Bekræftelse paa, der gav dem Mod til
at søge dem, og Forudsætninger for at
finde dem ogsaa hjemme, som uden
totalt at ændre eller forrykke deres
maleriske Syn, deres kunstneriske Opfattelse
af Hjemlandets Natur, udviklede,
skærpede og berigede deres Kunstnerøjes
artistiske Anlæg.
Imidlertid, denne Hovedlinje, denne
paa én Gang artistiske og naturalistiske
Linje i vor Malerkunst, der har faaet sin
Retning bestemt fra fransk Kunst, men
som dansk Natur har gjort levende og
levedygtig iblandt os, og som under
Italiens Sol saa jævnlig er bleven
bestyrket i sine Væsensejendommeligheder
-— denne Hovedlinje er dog ikke hele
vor Malerkunst.
Det er en Kendsgærning, at overalt,
hvor dansk Malerkunst har haft det
overordentlige paa Hjærte, bryder den helt
eller delvis ud fra denne Hovedlinje.
Naturligvis beror alt i Kunsten paa
Talentet, og den simple Forklaring paa
denne Kendsgærning er da vel til
syvende og sidst, at vore Malere ikke har
haft Talent nok til at føre den frem til
det overordentlige, men har maattet søge
andre Veje, søge fremmed Hjælp og
Bistand for at realisere, hvad de stræbte
efter og attraaede af fjærnere
kunstneriske Maal. Om ogsaa andre Forhold har
bidraget hertil, visse Brist og
Begrænsninger i Udgangspunkterne, i de
kunstneriske Forudsætninger som i selve
Naturfænomenet, maaske et vist
Modsætningsforhold mellem det fremmede og
det hjemlige, som der skulde længere
Tid til at ophæve? Sagen er i hvert
Fald i sig selv sikker nok.
Allerede Eckersbergs Produktion
vidner derom; han er kun helt fuldkommen
og helt sig selv inden for et forholdsvis
snævert begrænset Omraade. Da en af
hans næreste Elever, Købke, ansporet af
andre vilde give sin Kunst et større
Vingefang, et stærkere og fuldere Sving,
afbrød han sin Bane og gjorde et Spring
til Siden. Constantin Hansen søgte til
Antiken for at give sin Kunst Holdning
og Storhed, give sine Skikkelser Vægt
og Ligevægt. Marstrand kæmpede hele
sit Liv forgæves den haarde Kamp for
at gøre sin Kunst fuldt tjenstagtig til
de store Opgaver, spejdede uafbrudt hid
og did efter Undsætning og Støtte. Hvad
P. C. Skovgaard tilstræbte af stilfuld
Monumentalvirkning i sine Landskaber,
naaede han kun ved, med følelige og
synlige Öfre, at træde et Skridt uden
for sin Række.
Selv vort Folkelivsmaleri fra omkring
Aarhundredets Midte veg uvilkaarlig —
i mærkelig, eller rettere sagt umærkelig
Selvmodsigelse — ud fra den gamle
Hovedlinje, for at gøre sine nationale og
folkelige Opgaver i Skildring og
Fortælling Fyldest, og førte en akademisk
Atelierlinje, hvor Eftertrykket mere og
mere lagdes paa de rent artistiske,
desværre efterhaanden saare fortyndede
Elementer af Fædrenearven, ud til Siden,
længere og længere bort fra Livslinjen
i vor Malerkunst, Friluftslinjen, ind i
Skolestuens spegede og udgangsløse
Krinkelgang.
Da efter dette en ny Slægt af
Malere i 70erne skulde tage Arbejdet op,
var det med et mærkværdig sikkert
Instinkt, Krøyer søgte op til Hornbæk, til
Kysten. Men Forbindelsen var en Gang
afbrudt, dansk Malerkunst havde for
længe levet i det lukkede Rum, den blev
kun end mere bleg og farveløs og for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
