Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjärde häftet - Bogstaven ihjelslaar. Fortælling af Aage Madelung
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BOGSTAVEN IHJELSLAAR
195
saa tidt til en anden Side, naar nogen
gik over Floden. Han saa med
andre Ord efter sin Fordel, for selvfölgelig
var han Aktionær i det store
Smuglerselskab, der har sine Filialer, saa langt
den russiske Grænse rækker. Kun naar
Aktionærerne fristedes med större
Udbytte fra anden Side, faldt der Skud
ved Grænsen. Men ellers skyder man
ikke gerne paa sine egne. . . Fra
Höjderne over Zbruz hörte jeg saaledes en
klar Vinterdag Skydning, og da jeg saa
nöjere til, bemærkede jeg, at en Patrulje
underholdt en livlig Ild paa tre Mænd,
der fra den anden Side var gaaet over
den knap tilfrosne Flod. De löb for
Livet. Den ene löb ikke stærkt nok,
og desuden holdt han Retningen for
meget i samme Linje. . . Men hvad
vilde ogsaa en Månd fra Galizien i
Rusland, navnlig maaske, naar han ikke
betalte Told til rette Vedkommende.
Hvor fordelagtigt nu
Smuglerhaand-værket end kan være, og hvor sindrigt
det nu end i Enkeltheder er tilrettelagt
ved den russiske Grænse, saa forslog
det öjensynligt ikke til samtlige
Beboeres Livsophold i den her nævnte
Landsby. Rundt om Husene laa nemlig smaa
velplejede Haver, hvor i den lange
Sommer Gröntsager grönnedes, gammeldags
Blomster duftede, og Meloner og
Græskar solede deres yppige Former. Og
længere borte, hinsides Höjderne over
Zbruz, laa smaa Jordlodder, der i en stor
Halvkres omsluttede Godsets
ukrænkelige Domæne. Her opstod Aar efter
Aar af den sorte Muld og uden
Vederlag i Form af Gödning det Brödkorn,
der maledes til Mel paa den gamle
Vand-mölle og bagtes til Bröd i Landsbyens
gloende Lerovne. Og saasom disse smaa
Jordlodder Aar efter Aar bar Sæd, fordi
de havde baaret Sæd i Mandsminde og
forresten ikke var större, end at de maatte
bære Sæd hvert Aar, kunde der til Tider
være Mangel paa god Græsning til
Landsbyens Heste og Köer. Godsets Jorder
derimod dreves efter moderne Principer
med Vekseldrift og Klöver, ja megen
og god Klöver, enestaaende saftig
Klöver. Det hændte derfor, at Bönderne
fra Landsbyen i mörke Nætter smuglede
deres Dyr til Græsning paa Godsets
Marker, og det faldt da i min Lod at
vaage over de retmæssige Grænser paa
disse Gebeter. Jeg har altid været et
pligtopfyldende Menneske, men navnlig
en stor Ven af Heste og Ridning, og
jeg efterkom derfor i Löbet af Sommer
og Höst mine Instruktioner om hver
Nat at afride Godsets Marker. Red jeg
nemlig om Natten med mine Karle, der
förövrigt ogsaa havde hjemme i
Landsbyen, saa mine Foresatte om Morgenen
kunde overtyge sig om, at min Hest
havde været grundig brugt, indsaa jeg,
at jeg stadig for min Person kunde göre
Krav paa to Rideheste. Red jeg
derimod ikke tilstrækkeligt om Natten, havde
jeg maattet nöjes med den Hest, jeg
red om Dagen. Jeg ofrede derfor to
Timer af min i Forvejen ikke lange
Nattesövn, og efterhaanden fik jeg Ö velse
i at jage og indfange fremmede Dyr,
der om Natten med eller uden
Bevogtning havde overskredet vore Grænser.
Det kom ved disse Lejligheder til
pinagtige Sammenstod med Dyrenes Ejere,
men som Regel lykkedes det mig at
bringe mit Bytte i Sikkerhed bag
Palisadehegnet om Godsets Staldbygninger.
Her stod da Ejerne om Morgenen og
ventede med Huen i Haanden, til det
behagede Godsforvalteren at vise sig og
diktere Boderne. De beregnedes pr.
Höved med stærk Stigning for
Recedi-vister, og det var en pæn lille
Ekstraindtægt for Godsforvalteren. Jeg havde
ikke noget ud af Forretningen, ikke andet
end Utak og Ubehageligheder, som altid,
naar man ikke vil være med til at for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
