- Project Runeberg -  Ord och Bild / Tjugufjärde årgången. 1915 /
189

(1892-1951)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjärde häftet - Skibsskruen. Av Carl Sörensen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

SKIBSSKRUEN 219

Bevægelsen og Støjen standsede,
Maskinen stoppede. Dampventilen var skruet
til, og det gik først nu op for anden
Mester, at det var ham selv, der havde
lukket den.

Et Øjeblik efter for en stor, sort
Kugle over Maskintoppen og ned ad
Trappen med en Hastighed, saa man
maatte undres over, at der ikke stod en
Ildstribe i Luften efter den, og første
Mester Hansen landede med et Bump
foran anden Mester, der stod og tørrede
Angstens Sved af Panden med en Tot
Tvist, mens han undrende stirrede paa
Donkeymanden, der laa udstrakt paa
Ryggen paa Gulvet foran ham.

— Hvad er der sket? hvad er der
sket? brølede Mester Hansen og ruskede
anden Mester i Kraven med højre Haand
som en Politibetjent, der tumler med en
beruset. — Tal Menneske, tal for Fanden.
Han havde endnu Servietten i venstre
Haand og Ølskum i Overskægget.

— Jeg ved ikke, sagde anden Mester
langsomt og stammende, som var han
virkelig beruset. — Der er vist ikke
sket andet, end at vi har tabt Skruen.
Tror jeg.

— Ikke andet. Midt ude paa
Atlanterhavet tre Hundrede Kvartmil fra
Land, kalder De det ingenting, sagde
Mester Hansen og slåp ham. — Hvad
er der i Vejen med ham der? Det var
Donkeymanden, han mente.

—- Aah, jeg fejler vist ingenting,
sagde Donkeymanden og aabnede Øjnene,
men af Forsigtighed blev han liggende
hvor han laa. — Jeg blev forskrækket
og faldt ned. Det er vist det hele.

— Saa op med Dem, sagde Mester
Hansen og for hen til Styrerattet og
videre ud paa Fyrpladsen, hvor han gav
Ordre til at slukke Ilden under Ked
lerne, og tilbage igen. Han undersøgte
Maskinen grundigt og prøvede den. Den
raslede rundt for en Ubetydelighed af

Damp som et mekanisk Legetøj og uden
at have nogen som helst Virkning paa
den ansvarsløse Ligegyldighed, hvormed
Skibet laa og smaarullede i Søen. Anden
Mester havde Ret. De havde tabt Skruen,
hvordan det saa var gaaet til. Men han
havde stoppet Maskinen saa hurtigt, at
ikke engang Pakningsmetallet om
Krumtapperne var smeltet. Maskinen var
fuldkommen uskadt.

Det er mærkeligt, hvor hurtigt, ja
øjeblikkeligt en Katastrofe kan forandre
Forhold, Ting og Mennesker. Havet var
blevet møikere, truende. Før havde det
været som en banet Vej, Skibet gled
frem over, nu var det en grænseløs, øde
Ørken, uden Vej eller Sti, uden Hvile
eller Maal. Og Søerne, der havde leget
tankeløst langs Skibets Sider som
ubevidste, uskyldige Børn, og som ingen
gav Agt paa, var nu ondskabsfulde.

Og Skibet, det maalbevidste,
stræbsomme Skib, der for et øjeblik siden
drog sin lige og urokkelige Kurs over
Havet, var nu en forfulgt og mishandlet,
viljeløs Ting, der hjælpelos maatte finde
sig i Søernes Knubs som en stor,
værgeløs Idiot, der pines af Smaadrenge. Det
havde jo tabt sin Kraft, sit Maal og sin
Vilje sammen med Skruen.

Og som det var gaaet med Skibet
selv, saaledes var det ogsaa gaaet med de
Mænd, der befandt sig ombord i det.
De var jo en Del af Skibet og
underkastet dets Kraft og Vilje. De havde
maaske ikke tænkt over det før, men nu
følte de sig hjælpeløse og uden
Betydning. Fyrbøderne kom op nede fra
Fyrpladsen og gav sig til at slaas som
Drenge, og forude i Forkelukafet hørtes
Latter og Støj og Harmonikatoner. Men
oppe paa Broen stod Kaptejnen og
Styrmanden og stirrede længselsfulde og
misundelige efter Røgen og Skrogene af
Damperne, der gik fra Øst til Vest og
fra Vest til Øst, passende deres Dont

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:54:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordochbild/1915/0219.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free