Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte häftet - Richard Meyer. Af Edv. Lehmann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
278
EDV. LEHMANN
ET HJÖRNE AF BIBLIOTEKET.
rate litterære associationer, hans blik for
typer og for stil. Man blev hurtigt gode
venner med ham og var snart inde i en
lang samtale med skiftende æmner; men
om man vilde anlægge stilpröve på ham
selv, undgik det ikke opmærksomheden, at
hans samtale bevægede sig i retning af
konversation og syntes særligt anlagt på
samtidigt at beskæftige flere personer. Jeg
erfarede senere, at hans forelæsninger
holdtes i samme stil, mere anlagte på at
underholde den mindre kreds end på at fore
studenterskaren an.
Samtalen förtes hurtigt ind på böger
og havnede naturligt i hans bibliotek.
Hans studereværelse var fuldstoppet med
böger, han sad så at sige midt i böger ved
det solide skrivebord med læselampen
Men i forgården til dette allerhelligste stod
bögerne velordnede fra gulv til loft, som
i et bibliotek. Det var en mægtig
bogsamling og overmåde kostbar,
omspændende alle litteraturforskningens områder og
fuld af sjældenheder. Goethe havde han
næsten helt igennem i originaludgaver; han
kendte hver bog på dens plads og havde
regelmæssig hjælp til at ordne og bevare
bögerne. De övrige stuer i det store og
rigt monterede hjem var prægede, snart af
malerkunst, snart af musik, men iövrigt
som de fleste berlinske hjem uden nogen
udtalt personlig smag.
Richard Meyer var selv efter
Berlinerforhold meget rig, eneste sön af en
bankier, hvis handelshus endnu består. Den
ikke ubetydelige have som hörte til hans
gård, gjorde det muligt for den
inkarnerede Berliner at leve luftigt og bekvemt i
byens midte, såmeget mere som denne have
stödte op til rigskanslerpalais’ets store park.
Man kunde fra husets verandaer fölge de
politiske bevægelser på tempoet i
kanslerens promenader; undertiden var den höje
hersker selv dernede til en politisk
spadseretur med sin rigsrådgiver. Sin
betydning fik dette hjem ved den udstrakte
gæstfrihed, det udviste mod den litterære og
kunstneriske verden, og det midtpunkt, det
dannede, også for udlandets strömninger.
Den daglige 5-the og de talrige selskaber,
der ofte antog en festlig men aldrig nogen
overdådig karakter, gav månd og hustru
lejlighed til at vedligeholde og forny
bekendtskaber fra fjærn og nær, og der var
sjældent nogen situation, hvor ikke flere
sprog blandede sig med hinanden. En god
del svensk og dansk hörte man også i
selskabets grupper. Richard Meyer omfattede
det skandinaviske åndsliv, man kan næsten
sige med forkærlighed. Han læste
sprogene og har gang på gang behandlet
nordiske digtertyper, og han fulgte bestandig
med i nordisk videnskab. Han har
tilegnet böger til Selma Lagerlöf og til Axel
Olrik; også det venskab, der fremkalder
disse linier, satte han et sådant minde.
Hans dag var den utrætteligste
rörlighed. Den uforstyrrede formiddag i
uafbrudt skriven og læsen. Strax efter
middagen modtog han forelæserinden, der lod
den nyudkomne skönlitteratur glide forbi
hans ore medens han selv bladede i
tidskrifter og afhandlinger. Når dertil kom
hans flittige virksomhed ved universitetet,
hans egen og andres selskabelighed, hvor
han bestandig förte an eller kasted sig
ind i konversationen, og en livlig deltagelse
i akademiske möder og forhandlinger, —
kan man kun altfor vel forstå, at dette
hjærte en skönne dag måtte svigte; det havde
drevet et tre-fire-foldigt menneskeliv i de
to og halvtredsinstyve år, som blev givet
ham. »Am schwersten fällt mir jetzt das
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
