Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjunde häftet - Thor Lange. Af Otto Borchsenius
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
THOR LANGE
395
og Klaker syntes Tyranner. Højsindet,
trofast mod Venner, blussende i sin Harme,
naar han mødte Vold og Uret, offervillig,
selvopofrende, tænkende paa sine kære og
nærmeste uden Hensyn til sit eget,
dømmende alle mildt, men stræng i sine
Fordringer til sig selv, uden Spor af digterisk
Forfængelighed og literære Ambitioner
overhovedet, arbejdsom, nøjsom for sin private
Person, men ømtaalig overfor sin Ære —
og saa først og sidst, over alt i Verden,
den glødende Patriot, den trofaste Søn af
sit gamle Fædreland, Dansk med Liv og
Sjæl, hvad enten det gjaldt Danmarks gamle
Historie og store Aandsliv eller Landets og
Folkets truede Fremtid, politiske
Stridigheder og Partigruppernes Manøvrer. I den
store Afstand kunde mangt og meget i det
gamle Fædreland synes ham alt andet end
godt eller lovende. Hvorledes skulde han
kunne gribe ind og afvende Skæbnens Slag?
Det har brændt i hans Indre af hidsige
Luer. Han vilde det bedste og største for
sit elskede Hjem. Derfor kunde han
ogsaa en Gang i et Brev til en Ven med
stolt og berettiget Selvbevidsthed sige:
»Jeg har uselvisk og uden Magtbrynde
eller Stræv været mit danske Fædrelands
bedste Overlevering tro og vil i fremmed
Land faa Dannebrogsflaget svøbt om min
Kiste ».
Hans trofaste Hustru bredte da ogsaa
nu den hendes Ægtefælle saa dyrebare hvide
og røde Dug over Baaren derovre i det
fjærne.
Thor Lange saa Dagens Lys den 9
April 1851 i København, hvor hans Fader
var Præst. Han blev Student i 1869 og
tog fem Aar efter filologisk Embedsexamen.
Sammen med et Par Ungdomsvenner
udgav han i 1874 en lille Samling
Oversættelser af Digtninge fra Oldtid og
Middelalder — »Euterpe» kaldet — og her
findes fra hans Haand ikke alene Oder af
Pindar og Digte af Catul og Tibul, men
en hel lille Række af Gengivelser fra
Middelhøjtysk og Gammelhollandsk, fra
Provençalsk og Spansk, fra Italiensk og
Skotsk, fra Russisk og Islandsk. Den unge
Digter var strax slaaet ind i det Spor —
Folkevisen — hvor hans Lyrik senere skulde
tumle sig saa frit og fejre sine største
Triumfer. Men foreløbig fik Digteren andet
at tage Vare paa. I det samme Aar havde
det russiske Udenrigsministerium henvendt
sig til Københavns Universitet med
Forespørgsel om, hvor vidt nogle yngre danske
Filologer ikke vilde komme til Rusland
og her lade sig ansætte som Lærere ved
forskellige Akademier og
Undervisningsanstalter. Som en af den gamle Madvigs
bedste Disciple blev Thor Lange mellem
de udvalgte og forlod i 1875 sit
Fædreland. Han blev Lærer i de gamle Sprog
ved et Par Gymnasier i Moskva og
virkede tillige som Opdrager ved et Lyceum
i samme Stad. Hans Embedsgærning lagde
stærkt Beslag paa hans Tid og Kræfter. I
Breve til Venner i Hjemmet skildrer han
saaledes, hvor vanskeligt det var ham at
faa noget skrevet, hvor gærne han end
vilde holde Forbindelserne med Hjemmet
vedlige. Det var egentlig kun Lørdag
Aften og Søndag, han havde fri. De
øvrige Dage om Ugen sluttede hans Tjeneste
først Kl. 91/» om Aftenen, og saa var han
baade for træt og for paavirket af de
fremmede Omgivelser. Han skulde desuden
næste Morgen være oppe Kl. 6V2 for at
se, om hans Afdeling i Lyceet var vasket,
paaklædt og kommet i Arbejde.
»Sanse-bedaarende Gralsfantasier synger i Hovedet
paa mig», hedder det en Gang, »men jeg
maa staa tidlig op hver Morgen og trække
i Uniform». Dertil kom Udgivelsen af
russiske Lærebøger og et baade flittigt og
højt skattet Medarbejderskab i den
ovennævnte Katkovs Dagblad. »Man sætter
Pris paa, hvad jeg skriver paa Russisk,
men Vers indlader jeg mig ikke paa; det
kan jeg kun paa Dansk. Prosaen magter
jeg nok saa godt paa Russisk». Med eller
mod sin Vilje, hedder det ogsaa i et
Brev, bliver man efterhaanden paavirket
af den russiske Maade at tænke og skrive
paa. »I mit Ydre og Væsen er jeg Russer,
men i Hjærtet, Gud ske Lov, saa Dansk
som nogen». Han vedblev heller ikke
alene med til sin Død at være dansk
Undersaat og at bekende sig til den
lutherske Kirke, men overtog endogsaa i
Halvfemserne det danske Konsulat i Moskva,
et Æreshverv, han for sit Fædrelands Skyld
satte stor Pris paa og aarlig bragte
betydelige Öfre af sin egen Formue. Han var
imidlertid blevet en gift og hjemfaren Månd,
idet han i 1883 havde ægtet en Datter af
en russisk Gardeoberst og Adelsmarskalk,
Nathalie de Protopopow, og i det gæstfri
Konsulat i Moskva, hvor ogsaa den milde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
