Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Åttonde häftet - Franz Neruda. Af Godtfred Skjerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
434
GODTFRED SKJERNE
FRANZ NERUDA 1898.
holm eller Köbenhavn kunnet tælle Neruda
blandt de forende Navne i deres Historie
som Musikbyer.
Franz Neruda var nu kgl. dansk
Embedsmand og saaledes vunden for Danmark
og, som Tiden viste det, for hele Norden. I
Kapellet betod den unge fejrede og
vidtberejste Kunstners Indtræden Indførelsen af et
helt nyt Element. Denne ærværdige
Institution havde sine egne uskrevne Love og sin
egen Disciplin. Veteranerne spillede der en
Rolle som en Slags Overkaste, der
paa-trykte Livet i Kapellet en vis
gammeldags militær Aand. I dette Milieu træder
Neruda pludselig ind som Respektløshedens
Repræsentant. Ikke saaledes at forstaa,
at han kunstnerisk fulgte sit eget Hoved i
Strid med Teatrets Traditioner og
Kapelmesterens Krav. Nej. Paa dette Punkt
var han for meget Musiker til ikke at
falde naturligt ind i Ensemblet. Men
menneskeligt virker han som en frisk Luftning
udefra. Talløse var de Puds, han kunde
spille sine ældre højtidelige og
gravalvorlige Kolleger, som naar han f. Eks. under
Opførelsen af en Ballet med Spidsen af
sin Bue kunde lade et Par Galoscher
foretage en Luftfart til den modsatte Ende af
Orkestret, uden at Ejermanden, der var
fuldt optagen af sin Stemme, var i Stand
til at føre et effektivt Forsvar for sin
dyrebare Fodbeklædning. Disciplineret i
Ordets gammeldags Forstand blev Neruda
aldrig. Han var en udpræget
Kunstnernatur, og som saadan holdt Kammeraterne
af ham, og de tilgav ham let hans
pudsige og altid godartede Indfald.
Fra det Øjeblik, Neruda var bunden
til det kgl. Kapel i København, var hans
egentlige Virtuosperiode paa det nærmeste
forbi. Men dermed var ikke hans Virke
endt. Det Nerudaske Ensemble havde
foruden den udprægede Solistkonstellation,
det ubestridelig var, jo tillige været en
Kammermusiktrio og i denne Henseende
ikke gjort sig mindre bemærket end paa
det førstnævnte Omraade. Da Neruda slog
sig ned i Köbenhavn, maatte det derfor
føles ret naturligt, at han saa sig om efter
Medarbejdere i denne Stil. Hvor
mærkeligt det lyder, var Kammermusik kun et
ret sporadisk optrædende Fænomen i
Datidens Danmark. Nogen fast Kvartet fandtes
ikke, endmindre nogen Forening, hvor
saadanne kunde have deres Hjemsted.
Offentlige Soiréer for Kvartetspil var endda
ikke af overvældende gammel Dato i
Danmarks Hovedstad. Men Neruda fandt
hurtigt de fornødne Komparser. Han blev
Medlem af Tofte-Kvartetten, som kaldtes
til Live det første Aar, han opholdt sig
i København. Den varigste Fortjeneste
paa dette Omraade indlagde han sig dog,
da han i 1868 stiftede
»Kammermusikforeningen», ofte ligefrem kaldet »Nerudas
Kammermusikforening» eller spøgefuldt
»Natmandsforeningen» paa Grund af dens
som Følge af Teatertjenesten temmelig sent
ansatte Mødetid. Danmark har siden faaet
talrige Kammermusikforeninger, men ingen
har i Betydning og Anseelse kunnet maale
sig med Nerudas. Men ikke nok hermed.
Genren fulgte i hans Fodspor, hvor han
viste sig. En Frugt af hans Virke var
saaledes ogsaa de i sin Tid med Rette
saa ansete »Kapelsoiréer» for
Kammermusik, af hvilke der i en længere Aarrække
hver Sæson blev givet fire af det kgl.
Kapels Medlemmer. Mest personlig virkede
han dog i den med Rette berømte
Neruda-Kvartet, der er foreviget paa P. S. Krøyers
bekendte Billede »Musik i Atelieret», og
førte Tiden ham efterhaanden ind paa helt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
