Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Åttonde häftet - Franz Neruda. Af Godtfred Skjerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FRANZ NERUDA
435
FRANZ NERUDA VED VIOLONCELLEN.
andre Opgaver, glemte han dog aldrig sin
Kærlighed til Kammermusiker). i de sidste
Aar lige til sin Dod var han saaledes
Medlem af den ogsaa i Sverige kendte Anton
Svendsen-Trio.
I det kgl. Kapel blev Neruda ikke
gammel. Teatertjenestens Ensformighed
tiltalte ham ikke i Længden. Han, som
under mange Himmelstrøg havde hostet den
største Anerkendelse for sin Kunst, og som
var anlagt paa noget andet end en
beskeden Orkesterstemme, kunde selvfølgelig
ikke til sin Dødsdag føie sig tilfredsstillet
ved denne Gerning. Som han engang
udtalte, følte han, at han maatte kunne
udrette noget mere her i Livet end spille
Bas til »Recensenten og Dyret». Navnlig
fra England gjorde man forskellige
Forsøg paa at vinde ham, og han spillede
ogsaa nogle Sæsoner i Manchester. Men
han lærte aldrig at føie sig hjemme der.
Og omsider stod han paany i København.
Her var der i Mellemtiden foregaaet
adskilligt. Niels W. Gade var død i 1890,
og Emil Hartmann, der blev hans
Efterfølger som Dirigent i Musikforeningen,
trak sig snart atter tilbage. Her fandt
da Neruda endelig en Livsopgave, der i
nogen Grad kunde tilfredsstille ham,
navnlig da han ogsaa i Sveriges Hovedstad kom
til at indtage en Stilling af væsentlig
samme Art. Denne Dobbeltvirksomhed
interesserede ham ikke mindst paa Grund
af den rige Lejlighed, den bød ham til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
