Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjunde häftet - Den evindelige Sejlads. Af Gunnar Gunnarsson
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DEN EVINDELIGE SEJLADS
357
nærmet — vel nok paa Institutionens
Vegne.
— Gud, hvor De er vittig, Doktor,
sagde hun tørt haanligt og vendte ham
Ryggen.
Dr. Bjarnason lo blot.
— Undskyld Frue, det er nu min
Force.
Endnu mens han talte, saa’ han den
syge mr. Bjørkman aabne Øjnene, rejse
Hovedet og se sig omkring, og han vendte
sig hurtig mod mrs. Bjørkman og sagde
— skønt han havde set, at hun allerede
var bleven opmærksom derpaa:
— Deres Månd er vaagnet, mrs.
Bjørkman. Tør jeg bede om at maatte
blive forestillet.
Mrs. Bjørkman saa" hurtig paa ham
— der var en Blanding af Frygt og
Foragt i hendes Blik. Men ogsaa en Tone
af ufrivillig Beundring over hans
Frækhed. Hun indsaa’ straks, at hun paa
Grund af de andres Nærvær ikke
kunde afslaa hans Anmodning. Og de
fulgtes ad de faa Skridt hen til den syge
Herre i Flugtstolen.
— Min Månd — min Barndomsven
Dr. Eigill Bjarnason, forestillede hun og
stoppede Tæpperne tættere om sin
Månd.
Mr. Bjørkman nikkede svagt og rakte
en mager kraftløs Haand frem.
— Det glæder mig, sagde han. Min
Kone har talt om Dem.
Dr. Bjarnason kunde ikke forklare
sig hans vedholdende Blik og følte sig
lidt uvel derunder.
— Saa? faldt det ham ud af Munden,
— han satte frem en Stol til Fruen og
hentede saa bagefter en til sig selv.
— Har du sovet? spurgte mrs.
Bjørkman sin Månd.
— Ja lidt, svarede han — og saa’
ogsaa saa besynderligt opmærksomt paa
hende, fandt Dr. Bjarnason.
:— Vi derhjemme i det gamle Land
kender jo nok alle Deres Navn, mr.
Bjørkman, sagde Dr. Bjarnason, da han havde
taget Plads. Men saa vidt jeg ved, er
det første Gang, De aflægger os Besøg?
— Ja, det er første Gang, siden jeg
som Dreng rejste hjemmefra, at jeg
genser det gamle Land, ja, svarede mr.
Bjørkman med tydelig Anstrengelse. — Hvis
jeg da genser det, tilføjede han med et
trist Smil.
— Det er maaske de Planer om et
islandsk Dampskibsselskab, som nu er
saa stærkt fremme, der har foranlediget
Deres Rejse? spurgte Dr. Bjarnason
høfligt afledende.
— Nej, svarede mr. Bjørkman tungt.
Aa nej, nu er det forbi. Jeg mener blot,
Dr. Bjarnason, at jeg er ude af Spillet,
— for syg til mere at interessere mig
for nogen Ting — af den Slags. Nej.
Ja kan I deroppe bruge nogle af mine
Penge, saa værsaagod, ja. — Nej, jeg
kommer blot — — vel nærmest for at
dø, tilføjede han efter en kort Pavse, —
hvorunder hans Blik igen havde været
fæstet saa besynderlig vedholdende paa
Dr. Bjarnason. — Vel nærmest blot for
at dø ... . Man kommer og gaar, gaar
og kommer, i denne underlige Verden.
Som Regel kommer man for sent, —
eller paa et forkert Tidspunkt — eller
i Vejen. Han saa’ fra den ene til den
anden. — Oftest i Vejen, .tilføjede han
stille.
— Taaler De at tale saa meget?
spurgte Dr. Bjarnason - nærmest for
dog at sige noget.
— Det gør ikke noget, svarede mr.
Bjørkman og smilede sit triste Smil. —
Jeg er færdig alligevel. De har vel
allerede set, hvad jeg fejler, Doktor?
Dr. Bjarnason betænkte sig lidt inden
han svarede.
— Kræft — hvis jeg ikke tager fejl.
svarede han saa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
