Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Åttonde häftet - Rosenborg paa 1600-Tallet. Av Bering Liisberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40 8
BERING LIISBERG
Sal forbeholdt Vennerne og Familiens
Omgangskreds, og i »den lange Säl»
samledes ved festlige Lejligheder Kongens
og Rigets gode Mænd.
Men det ejendommeligste ved den
hele Bygnings Indretning var dog det,
at der oprindelig ikke var nogen indre
Forbindelse mellem i. og 2. Stokværk.
Al Færdsel mellem disse foregik ved de
to udvendige Trapper, der — en paa
hver Side af Trappetaarnet — förte fra
Slotsgaarden op til 2. Stokværk, hvorfra
saa den store Vindeltrappe förte op til
3. Stokværk og videre op til Loftet (se
S. 407).
Ved dette Trappeanlæg opnaaede
Kongen den Fred og Afsondrethed, som
havde været en saa betegnende
Egenskab ved Lysthusene. I hans egen
Beboelseslejlighed i Stuen kunde han være
i fuldstændig Ro og Uforstyrrethed af
hvad der ellers foregik i Slottet. Som
den praktiske Månd han var, havde han
taget Goderne fra det gamle, nu kasserede
Lysthus med over i sin nye moderne
Landbolig. Allerede paa Frastand kunde
man se Slægtskabet mellem Rosenborg
og Lysthuset. Det lagde sig for Dagen
i den Udsigtspromenade, han havde
anbragt oven paa Tagryggen i hele
Slottets Længde fra Gavl til Gavl; fra det
store Taarne förte en Löberbro ud til
Promenaden, hvorfra man har haft fri
Udsigt til Söerne og Skovene mod Nord,
Sundet og Sejllöbet med Broen ved St.
Änne og Hovedstaden bag dens Volde.
Rosenborg var et for sin Tid yderst
moderne Anlag, — takket være dets
Bygherres praktiske Sans og hans, ved
Paavirkning fra Tyge Brahe, store
tekniske Indsigt, maaske det mest moderne
i Europa. Trangen til lysere, luftigere
og mere regelmæssige Boliger end de
gamle middelalderlige skumle og
krinkelkrogede Borge havde jo netop været et
af de stærkeste Momenter i den Bygge-
lyst, der havde grebet Fyrster og höje
Herrer i Europa under Renaissancens
Sejersgang, og alt, hvad Tiden kunde
önske sig af Bekvemmelighed og
Behagelighed, fandtes paa Rosenborg. Höje,
luftige Rum med rigeligt Lys ind
gennem de regelmæssigt anbragte Vinduer,
der sad næsten i Plan med Væggen, saa
de ikke formorkedes af de gammeldags
Vinduesfordybninger; store Rum der laa
bekvemt i Forbindelse indbyrdes og med
den lange Gang paa Nordsiden, og hvor
Dörene smukt korresponderede med
hinanden, saa man kunde glæde sig over
Venfilade og gennem Dörene, i een Linie,
kunde se gennem alle Værelser, fra den
ene Ende af Bygningen til den anden;
Kokkenets afsides Beliggenhed, saa man
ikke kom til at fole Ubehag, hverken af
Larm eller af Madlugt og endelig
Badstuen, helt klædt med Tin, saa man
kunde nyde det kære gamle Dampbad
under de bedste Forhold, men tillige
med Badekar i Gulvet, saa man kunde
tage det nymodens Karbad, og med
Vandledninger indlagt i Muren og Aflöb
gennem Gulvet, saa man kunde ödsle med
Vand af Hj ærtens Lyst.
Hertil kommer endnu to Indretninger,
som i Europa paa den Tid alene synes
at findes i Christian IV:s Bygninger og
som endnu kan paavises paa Rosenborg:
Hemmelighederne med deres
Vandledninger og Udskylning, og Talerorene
mellem de forskellige Stokværk.
Paa en ejendommelig Maade brydes
det gamle og det ny i Kaminernes
Betydning. Det har vist sig ved
Under-sögelser i den nyeste Tid, at en af de
store Kaminer i Stueetagen i Dronningens
Forstue, aldrig har været benyttet til
Indfyring. Og af gamle Optegnelser ved vi,
at der i Kaminen i den tilsvarende Sal,
Christian IV:s Forstue, allerede i 1623
har været anbragt en Ovn af blöde Norske
Sten, som kunde give stor Varme »fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
