Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nionde häftet - Musset i Faaborg. Af Th. Oppermann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
216 TH. OPPERMANN
ETATSRAAD RASMUSSEN OG HANS
FAMILIE. GRUPPE FRA INDVIELSEN AF
MUSEET I FAABORG. OLJEMALERI AF PETER
HANSEN. 191 I —12.
Det hele Maleri er gengivet i Ord och
Bild 1912 ved Sid. 129.
doxale Kunstner, var ikke saa lidt af en
Oprører; de Unge, som havde
Oprørs-natur, maatte særlig tiltrækkes af ham.
Der var den Gang megen Uro i
Luften. De voldsomme Brydninger, som
kendetegnede Firsernes politiske Liv i
Danmark, satte ogsaa sine Dønninger
ind over Zahrtmanns Skole. Dertil kom,
at det var en meget broget Skare, som
søgte Skolen. Der var Haandværkere,
Studenter og Kandidater, der var unge
Mennesker fra fattige og fra velhavende
Hjem, fra Hjem med gammel Kultur og
uden Kultur; der var Fynboer og
Kjøbenhavnere, der var Normænd og Svenskere,
og mellem alle disse uensartede Elementer
var der en stærk Gæring, det var derfor
noget af et Mesterværk, at Zahrtmann
temmelig hurtigt fik dette Kaos
sammensmeltet til en Helhed med et udmærket
kammeratligt Sammenhold. Zahrtmann
var streng, han kaldte hos de Unge paa
det, som længst ligger i Svøb, paa
Personligheden. Kun for de Arbejder, i
hvilke der sporedes et personligt Syn,
en personlig Overbevisning, havde han
Interesse; at træde i Dansen med laante
Fjer, med en laant Form, med et laant
Syn var foragteligt; man kunde være
kejtet, kantet og ubehjælpsom, det var
der Tilgivelse for; men den, som ikke
var sig selv, var moden til »Støbeskeen».
Uden personlig Tilegnelse af Stoffet, ingen
Mulighed for virkelig aandelig Finhed,
var den Grundsætning, som dannede
Skolens Hovedhjørnesten.
Til den førnævnte lille Kreds af
Fynboer paa Zahrtmanns Skole sluttede sig
meget tidligt to andre, Odensianeren
Paul Christiansen og Kjerteminderen
Johannes Larsen. Sammen med nogle
aandsbeslægtede Kammerater dannede
de Skolens Kernetropper. Om
Sommeren drog nogle til Kjerteminde, de fleste
til Faaborg, hvor »Mesterhuset» og den
ejendommelige Omegn øvede en kraftig
Tiltrækning; og af Vexelvirkningen
mellem Kjøbenhavn med Zahrtmanns Skole
og disse to fynske Byer med deres
Herligheder fremgik »den fynske Skole».
For at være et ægte Medlem af den,
skulde man ikke alene være født paa
Fyn og have gaaet paa Zahrtmanns Skole,
man skulde fremfor alt holde Ideens Fane
højt Enkelte blandt Kammeraterne som
Karl Schou, Nikolaus Lützhøft, Anna
Syberg, Kai Nielsen og Jens Birkholm, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
