Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andra häftet - Killerup — Dyrenes Gud. Af Johannes Buchholtz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
K ILLERUP — DYRENES GUD
lerup behøvede jo ikke at sy — men dog
syet. Killerup havde en Tid truet med
at gøre Arbejdet gratis, men var i sidste
Øjeblik svinget over til at tage ganske
almindelig Skrædderpris.
— Naa, hi hi, skærer den i
Ærmegabene, det kan jo let rettes. Jeg spurgte
ellers til Deres aandelige Liv.
— Skærer mig ogsaa i Ærmegabene!
sagde den unge Månd.
Killerup stod nogle Øjeblikke
ufor-staaende, men da han heltud havde
fattet Dybsindet, glødede hans smaa
Skræd-derøjne af Begejstring.
— Ha ha, den er mageløs! Idestrup
hørte De den? Hvor har De læst den,
Assistent? Ja, De læser mange Bøger!
Assistenten gjorde nogle smaa
Indkøb, men Killerup ventede trolig ved
Døren, til han var færdig.
— Jeg vilde gerne tale et Ord med
Dem, om De ellers har Tid. Kunde De
ikke lige gaa med hjem til Villaen? De
har jo aldrig set den.
— Jo — den har jeg set, saa jeg
aldrig glemmer den.
— Aa Snak, nu smigrer De mig. Men
indvendig har De aldrig set den. Gaa
med hjem, saa skal jeg ringe Frakken ud
gratis for Dem.
Naa ja, saa gik Assistenten med. Det
var ham maaske ikke ubehageligt at være
eftertragtet og beundret selv af en lille
falmet forhenværende Skrædder. De asede
sig frem gennem den dybe Sne.
Assistent Ejland spurgte engang, da de pustede
ud, hvad det var, Killerup vilde tale med
ham om, men denne erklærede, at det var
noget temmelig indviklet noget, som han
bedst kunde forklare, naar de sad ned i
Ro og Fred, han kunde ikke samle sine
Tanker til det her i Sneen. Alle disse
Omsvøb gjorde Ejland nysgerrig. Han
havde tidligere kun vekslet faa Ord med
Skrædderen, maaske var der noget skjult
i Manden. Der gik jo saa megen Snak
om ham.
Vil De nu ikke drikke Kaffe med?
spurgte Villaejeren, da de stod i hans
Stue.
— Nej tak.
— Ja, for jeg vil gerne unde Dem
en Nydelse, naar De vil forklare denne
her omtalte Sag for mig. Se — jeg er
jo ikke nogen almindelig Månd. —
•—• Nej nej.
— Jeg har læst Bøger, jeg er ikke
dum. Men alligevel kan der jo være
Forhold, som jeg ikke er hell inde i.
— Virkelig?
— Jo, sagde Killerup, — der kan
komme saadanne Tilfælde, omend sjældent.
Bøger kan jeg altid kommandere, men
højerestaaende Personer kan jeg ikke altid
kommandere.
Den unge Månd lyttede, var
Skrædderen vanvittig eller hvad —
— Biskopper har det altid voldt mig
Vanskeligheder at kommandere.
Killerup laa foran Kakkelovnsdøren
og ragede op i Ilden, medens han
snakkede saa smaat og hyggeligt.
— Jeg har siddet og læst den store
Prædikensamling af Biskop Hollman, det
tog mig kun seks Dage at komme
igennem den. —
Han gjorde en Pause for at tage mod
Bifald.
— Kun seks Dage, gentog han og
rejste sig for at skænke paa. — Og dog
opsporede jeg et Par slemme Fejl i hans
Tankegang.
— Min Gud!
Det lysnede op i Killerups Ansigt.
— Biskoppen har ikke regnet med, at
intillergente Folk læste hans Prædikener.
— Lad os høre Fejlene.
— Nej — aanej, sagde Killerup og
rystede tænksomt paa Hovedet, —
hvorfor skulde jeg det? Det vil tage lang
93
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
