- Project Runeberg -  Ord och Bild / Tjugusjunde årgången. 1918 /
95

(1892-1951)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andra häftet - Killerup — Dyrenes Gud. Af Johannes Buchholtz

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

KILLERUP — DYRENES GUD

— Ubetinget holder han meget af
Duer!

— Godt, jeg vil sende et Par Duer
med, og saa skal De arransere Brevet
og give det Tilpasning efter Biskoppen,
ved det, De har Kendskab til
Omgangstonen blandt den Slags Fyre. Jeg har
liggende Brevkort med Villaen paa.

— Det vil jeg tænke over først. Hvad
vil De egentlig öfre Porto og Papir paa
den Sag for?

— Jo — det har sin Betydning for
det indre Menneske at blive bekendt med
den Slags Folk. Man ynder at være
Ligemand med en Biskop, ikke for
Pengefordels Skyld, ved det, jeg giver ham
Duerne aldeles gratis, og ved det, jeg
ikke syer mere, men netop ved det, jeg
meget ynder Religion.

Nil kom Killerup og den unge Månd
op i en stor Disput om Religion.
Killerup udfandt snart, at der var alvorlige
Fejl i Assistentens Religion, og han
undlod ikke at rette dem, da han jo ikke i
dette Tilfælde risikerede Bandsættelse
eller lignende Farer. Efter endt
Kaffedrikning sad han nu med korslagte Ben
paa sit Spisebord og behandlede med
Iver og Haandelag den snevre
Uniforms-kappe. Der var noget i hans Stilling
og i hans gustne Farve, der henledte
Tanken paa en Kineser.

— De vil komme til at sande det, at
der er en Gud til, sagde han og hævede
Haanden med en blinkende Naal i. —
Om ikke før, saa naar De kommer i Ulykke.
Saa skal De nok raabe paa Deres Gud.

— Ja, det kan jo være, sagde Ejland.

Skrædderen blev kry af denne
Indrømmelse, han syntes Dagen ellers kun
havde bragt ham Modgang. Med Graad
i Stemmen af Højtidelighed fortsatte
han:

— Ja, det kan De være vis paa, at
ethvert levende Væsen skriger paa sin
Gud, naar det er i Nød.

— Mener De det? sagde den unge
Månd, han blev pludselig alvorlig. Tyve
Aar var hans Alder og hans
Religionstørst var endnu ikke stillet. Kunde
Kineseren der paa Bordet sige ham noget
nyt — ganske vist var han i mangt og
meget en Nar, men hvor ofte hørte man
ikke viis Tale netop fra Narrens Mund.

— Mener! — ja, det mener jeg, det
ved jeg!

— Men hør nu — De sagde ethvert
levende Væsen — tænkte de ogsaa paa
Dyrene? For det er netop et Punkt, jeg
altid har været meget interesseret i. Kan
De sige mig noget om den Ting?

Skrædderen betænkte sig noget, som
havde han ikke været helt klar
overRække-vidden af sit Udtryk. Ejlands Blik hang
ved hans Læber.

— Det er med Dyrene som med
Menneskene, sagde den lille Månd
omsider.

— Hvordan? Sig hvordan. Kan De
mene, at Dyrene tror paa en Gud?

Skrædderen sagde med Værdighed:

— Ja, men deres Gud er ikke den
samme som vores. Dyrenes Gud, det er
Memiesket, det er os. Naar Køerne
mangler Vand, saa brøler de paa os, og naar
Lynet slaar ned i Stalden ligedan. Os
er det, de tror paa. De anerkender vor
Kraft og Dygtighed, og de stoler paa
vor Miskundhed og Barmhjertighed i
Nødens Time.

— Godt nok, men Køer og andre
Husdyr er jo tildels Maskiner fremstillet
af Mennesker, holdt i Fangenskab af
Mennesker borte fra Naturens
Hjælpekilder. Jeg interesserer mig mere for de
vilde Dyr. Tror De maaske, en Løve
brøler paa Menneskets Hjælp, naar den
er i Nød?

— Det gør den visselig nok.
Hvorfor skulde den ikke gøre det? Men jeg
kender nu ellers ikke saa meget til Lø-

95

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:56:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordochbild/1918/0115.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free