Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjärde häftet - Strateger. Af Karl Gjellerup
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
STRATEGER
»I mener, at vore Ryttere førte
Hugget mod den fjendtlige Rytters
Ansigt?»
»C’est çal Fordi det fjendtlige
Rytteri bestod af unge Lapse — Roms
jeunesse dorée, som nødig vilde have
deres Visage skamferet.»
»Hvis det havde været tydske
Korpsstudenter, vilde denne Fare ikke have
virket.»
»Ingen ilde Bemærkning, Greve, og
et godt Exempel paa, hvorledes Tid
og Sted maa forandre de tekniske Kneb.
Men hvad os Heste angaar, saa ere vi
meget for kloge til at nære nogen
stu-dentermæssig préférence for et tilsmurt,
skrammet Fjæs. Hvorfor jeg ogsaa maa
betegne den Mollwitzer Variation af hint
Pharsaloser trick for en Gemenhed. Dér
førte nemlig de østrigske Ryttere det
første Sabelhug lige mod Hestens Ansigt,
og det næste bagfra mod den med Hesten
styrtende Rytter. Man ser imidlertid,
hvorledes disse Ting vende tilbage, ofte
i varieret Form, som her, men dog an
fond det samme. Uden Tvivl vilde man
ogsaa kunne eftervise det paa
Strategiens høiere Omraade — alt vender
tilbage — Leuktra ved Leuthen og —»
»Cannae ved Sedan», supplerede den
Fingerhovede. — »Hannibal har gjort
Skole saavel som Epaminondas.»
»Visselig. Overhovedet er
Strategien — om end den ’skjæve Slagorden
snarere henhører under Taktiken —
Strategien er — —»
»Aa, I med jeres Strategi!» brød
det ud af den Sorte, hvem Sagen nu
blev for langvarig og lærd:— »At fnyse
Ild ud af Næseborene, saa Landsbyerne
gaa op i Flammer og stampe Jorden
sammen, saa intet Græsstraa kan gro,
hvor Ens Hov har traadt — det var
min hele Strategi. Jeg veed ikke, om
den ’vender tilbage’ — men virksom
var den.»
Med disse Ord vendte han Svandsen
mod den høie Forsamling og travede
bort.
Bucephalus fulgte ham, da han følte
sig i Taknemmelighedsgjæld til Attila,
paa Grund af den Understøttelse, som
denne havde ydet ham overfor
Waterloo-Skimlen.
De Andre kastede Blikke af
ufordulgt Ringeagt efter Hunnerliingsten.
»Barbar!» mumlede Araberen og
mellem Tænderne af det kraftige Gebiss,
som havde fundet Bucephalus’
Anerkjendelse, gumlede han paa et halvkvalt
’Canaille!’
»Messieurs», sagde Flueskimlen —
»med saadant ’Barbar-Canaille’ have vi i
vor Tid maattet kjæmpe. For den er vendt
tilbage, hans Strategi. Man siger jo:
ex oriente lux. Men efter vor
Krigserfaring var Lyset fra Østen stedse det af
brændende Landsbyer og Stæder.»
Waterloo-Skimlen nikker med
hjertelig Samstemmen. Han spiler de fine
Næseboer op, som om han sporede
Brandrøg i Luften: —
»Moscouh
»Justement, Sire! Mais revenons a
nos moutons! Vi vilde netop sige, da hin
Barbar faldt os i Talen — vi vilde sige:
— hvordan har man ikke kritiseret os:
— vi forstod ikke noget af Strategien
og kjendte intet andet Middel end evig
Batailleren. Nei, at indtage fordelagtige,
beherskende Positioner, at manøvrere,
lokke og hungre Fjenden ud af dem,
han havde indtaget — det var den
egentlig fine Krigskunst. Vor Broder
Heinrich tudede altid i det Horn. Nu, og
hvad have vi senere oplevet? Er ikke
hin »høiere Krigsskole» forlængst gaaet
i Pulterkammeret sammen med
Parykkerne? — Lyder Parolen ikke nu: løs
paa Fjenden og slaa ham, hvor man
finder ham?»
»Aa det er et godt Princip, naar man
I5~
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
