- Project Runeberg -  Ord och Bild / Tjugusjunde årgången. 1918 /
221

(1892-1951)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjärde häftet - Karl Gjellerup. Af P. A. Rosenberg

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

KARL GJELLERUP I SIT STUDIEVÆRELSE I HELLERUP (OMTR. 1890).

første kan foretrække Holm for Max;
Døtrene af Familien Aggersborg har
tydelig nok staaet Model; især Gerda har, i
Modsætning til Max, noget typisk Dansk
over sig.

Denne Debutbog vakte ved sine
Iagttagelsers Mangfoldighed og den sikre Form
Opmærksomhed, men det ejendommeligste
ved den, det, der peger fremefter mod nye
Kulturværdier, forstod neppe mange;
Drachmanns Brev, der findes som Fortale til
2 den Udgave, viser, at han er saa langt
fra at have set dens Betydning, at han raader
Gjellerup til at afholde sig fra al Slags
»Tendens».

Gennem Bekendtskabet med Brandes
og Drachmann indførtes Gjellerup i den
radikale Klub »Bogstaveligheden», hvor han
foruden de litterære Skikkelser (I. P.
Jakobsen, Schandorph, Borchsenius, Skram
o. s. v.) ogsaa lærte en Del Malere at
kende (Krøyer, Zahrtmann o. fl.).

1879 udkom »Det unge Danmark»,
skrevet under stærk Indflydelse af de nye
Bekendtskaber og sikkert Gjellerups
svageste Bog overhovedet. Helten, Knud

Vinge, er avanceret fra at være
Litteraturelsker som Max Stauff til Digter — uden
at have vundet ved det. Hans Død er
ikke mindre sentimental end Max’s. Han
mister sin Elskede, Amalie, fordi han er
Fritænker, og hans Ateisme i Døden er
vistnok et bevidst Modstykke til
Jakobsens »Niels Lyhne», hvis Helt vakler paa
det sidste. Noget ideelt set nyt bringer
dette Værk ikke; de indlagte Digte er
ubetydelige og det demokratiske Element
ganske paaklistret.

En Fortsættelse i denne Retning kunde
have ført Gjellerup ind i en Sækkegyde.
Det er karakteristisk for ham, at samtidig
med, at han arbejder paa Løsningen af
Universitetets Prisopgave »Arvelighed og
Moral», vælger han til digterisk Behandling
et Emne fra den ældste kristelige Tid.
»Antigonos», der ligesom hans sidste
Roman (»Den gyldne Gren») behandler
Brydningen mellem Hedenskab og Kristendom,
viser, trods Forfatterens Radikalisme,
Digterens uvilkaarlige Sympati med den unge
levende Kristentro. I en mærkelig Scene
lader han Helten bebrejde sine Fæller, at

221

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:56:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordochbild/1918/0249.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free