Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjärde häftet - Karl Gjellerup. Af P. A. Rosenberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KARL GJELLERUP
KARL GJELLERUP. OMTR. 189O.
tiver; i hans Spor træder Gjellerup med
rigere Bevidsthed om Slægtskabets
Betydning, og den tredie ariske Hovedstamme,
Indernes, føjer et Tankemoment til i
Bryn-hilds mærkelige Replik: »Som Grus og
Mudder synker tilbunds, naar Bølgerne stilles,
saaledes mærker jeg jordisk Følelse,
timelig Villie synke og fælde sig, — stille og
straalende bredte sig derover
Skæbnevil-liens Uendelighed» (ligesaa i Høgnes Ønske,
at Brynhild aldrig maa genfødes). I Sangen
om Freja som den fjerde Norne tildigter
Gjellerup den nordiske Mytologi et nyt
Motiv — noget af det største, en Digter
kan naa!
I » Vandre aare lu (1885) og En
klassisk Maaned» (1884) giver Gjellerup ikke
blot Udbyttet af sine Rejseindtryk, men
gør tillige op med den radikale Klub i
København. Modsætningen mellem ham
og den laa dybere end i Uenighed om
æstetiske Principer; den var en
Grundmodsætning i Livsanskuelse og Aandstype.
Brandes’ Retning er æstetisk, livsbejaende,
Gjellerups ethisk-religiøs, verdensnægtende.
Men ogsaa den Maade, hvorpaa Klubben
brugte Kunsten (og Pressen) som
Agita-tionsmiddel, forargede Gjellerup. Skulde
Poesien atter være Tjener for de humane
Ideer? Saa havde Goethe, Schiller og
Wagner altsaa levet forgæves? — Italien
griber Gjellerup mindst; Renæssancen blev
aldrig noget centralt for ham, som for
Drachmann. Derimod er Idyllen i Schweiz
interessant som Forstudium til »Wuthhorn»,
og da han gennem Bekentskab med nogle
Russere i Weggis faar Forbindelse med
Rusland, er det Pessimismens vældige
Slagskygger (Weretschagin, Turgenjew), der
fanger hans Interesse. Først gennem
Schopenhauer skulde han c. 10 Aar senere
forstaa sin egen Forudanelse. Et lille Kig
ind i Orientens Verden giver ham
Anledning til nogle farverige Skildringer, men
ogsaa her skulde han først ad litterær Vej
finde ind til Kjernen.
Indtrykkene fra Hellas forbereder »
Ta-myris» (1887), hvor ligesom i »Den" gyldne
Gren» Billedet af Ithakas »Dobbeltbølge»
finder sin digteriske Anvendelse. Tamyris
er Idealismen i højeste Kultur, diametralt
modsat Demokratismen i »Germanernes
Lærling», Kunstnerens Kamp og Stræben
mod Idealet; og dettes Magt til at
udbrænde alt blot timeligt er symboliseret
i Heltens Blindhed. Det er, som en
Anelse om den buddhistiske
Livsfornæg-telse ogsaa her gled ind gennem det
hellenske Emne. Ideen at gøre den blinde
Tamyris til et med Homeros er et
Mesterfund. Denne mægtige Tragedie blev
ligesom »Brynhild» antaget af Det kgl. Teater
i København, men ingen af dem spilledes
(kun første Del af »Tamyris» naaede langt
223
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
