Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjunde häftet - Vilhelm Thomsen. Af Arthur Christensen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VILHELM THOMSEN
til Østersøen; de boede da endnu
omkring og hinsides Ladoga og Onéga.
De »gotiske» Ord, de har optaget, hører
nu ikke til en enkelt Betydningsgruppe,
som Tilfældet vilde have været, hvis
Ordlaanene blot var et Resultat af
flygtige Handelsforbindelser. Der er Ord
fra Statslivets og Retsvæsenets Omraade,
Navne paa Vaaben,
Beklædningsgenstande og Arbejdsredskaber, Betegnelser
for Mennesker og Dele af det
menneskelige Legeme og for menneskelige Boliger,
for Dyr, Planter, Mineraler, Ord
henhørende til Agerdyrkningens Omraade, ja
endog Betegnelser for abstrakte Begreber.
Herved føres man til den uafviselige
Slutning, at det eller de Folk af den
gotiske Klasse, hvis Sprog har efterladt
saa mange Minder i den finske Stamme,
maa have boet i Finnernes umiddelbare
Nærhed i Mellemrusland eller
Østersøprovinserne. Videre udvikler Thomsen,
hvorledes det sandsynligvis drejer sig om
en dobbelt Paavirkning, dels fra egentlige
Goter, dels gennem tidligt indvandrede
nordiske Kolonier i Østersøegnene og
Finland.
Studiet af nordisk-»gotiske» Laaneord
i de finske Sprog førte meget naturligt
Vilhelm Thomsen til at tage den anden
store Gruppe af Laaneord i disse Sprog,
nemlig de fra de baltiske Sprog optagne
Ord, op til Behandling. De baltiske
Sprog, der omfatter Litauisk og Lettisk,
udgør en særlig Stamme indenfor den
indoeuropæiske Æt; de er i nærest Slægt
med de slaviske Sprogstammer og har
iøvrigt en særlig Interesse derved, at de
paa mange Punkter endnu staar
Ursproget nærmere end nogen anden
indoeuropæisk Sprogstamme. Thomsens
omfangsrige Afhandling »Berøringer mellem
de finske og de baltiske (litauisk-lettiske)
Sprog • saa dog først Lyset mange Aar
efter Bogen om de »gotiske» Laaneord
i Finsk; den udkom i det danske Viden-
Fot. E. Rye & C:i, Köbenhavn.
VILHELM THOMSEN (i MIDTEN)
OG HANS YNGRE SÖSKENDE. I 8 5 6.
skabernes Selskabs Skrifter i 1890, og
Selskabet hædrede dens Forfatter ved at
tilkende ham Madvig-Medaillen. Han
blev den förste Indehaver af denne höje
videnskabelige Udmærkelse.
Resultatet af hans Undersøgelser er i
al Korthed det, at den sproglige
Indflydelse, som de baltiske Folk har øvet paa
deres i det Indre af Rusland levende
finske Naboer, er ældre end
Paavisningen fra »Gotisk». Det fremgaar af
Lydudviklingen og støttes ved Karakteren
af de Ord, som de finske Sprog har
laant fra de baltiske, idet disse omfatter
langt færre egentlige Kulturord end
Laa-nene fra Gotisk. Navne paa Metaller
og Kulturvækster træffes ikke blandt de
baltiske Laaneord, knap nok Navne paa
Begreber henhørende til mere udviklede
Samfundsforhold. »Medens Goterne eller
vedkommende germanske Stamme eller
Stammer, som Finnerne i gammel Tid
er komne i Berøring med, igennem deres
sproglige Indflydelse meget tydeligt
fremtræder som et Finnerne i Kultur langt
overlegent, herskende Folk, har den
Afstand i Kulturtrin, der ubestridelig fra
først af maa have været tilstede mellem
339
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
