Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Åttonde häftet - Vigelands fontæne. Av Hans Dedekam
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VIGELANDS FONTÆNE
stengruppe.
figurens bevægelse, som betegner en
flyven ut fra flaten, henimot tilskueren.
meunier, hvis stil er stor og myndig,
anvendte få figurer, der som regel bevæger
sig i flatens plan. Men bakgrunden er
gjerne landskapelig behandlet eller fyldt
med rökskyer fra masovne og
fabrik-piper. I Rodins reliefer på »Porte de
l’Enfer» bevæger figurerne sig ikke i
flatens plan, men springer frem mot
tilskueren; bakgrunden er unöitral, med
skyer som i barokskulptur, eller med
klipper, hvorpå figurerne er anbragt over
hinanden, som i de senantike reliefer.
I Vigelands fontænereliefer utfolder
figurerne sig altid i flatens plan. Flaten
er uten nogen landskapelig bakgrund, fri
for enhver antydning av dybdevirkning.
I disse punkter mötes Vigelands reliefstil
med den gammelegyptiske og den græske
kunsts fra dens klassiske blomstringstid.
Til karakteristiken av sine figurer
forsmår han enhver anvendelse av
emblemer. Menneskelegemet, naturens
ypperste frembringelse og
billedhuggerkunstens fuldkomneste emne, det nökne
menneskelegeme mot en nöitral flate, det
er elementerne i hans reliefkunst. Med
disse midler uttrykker han alt hvad han
har at si.
Men stil og lovmæssig komposition
er ikke alt. Den skapende
indbildningskraft, den billedformende evne,
personlighetens dype menneskelighet er
grundkraften og livsnerven i alle de störste
kunstnerers verker, i en rembrandts
som i en michelangelos. I kraft av
sin dype menneskelighet er det at deres
415
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
