Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Elfte häftet - Som du! Novelle af Xenius Rostock
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
XENIUS ROSTOCK
Og hun havde hjulpet ham af al sin
Evne — til det modsatte. Han havde
givet hende rig Lejlighed til at følge
sine Fremskridt — og til at gardere
Flygtningen. Hver Snedighed, han havde
udtænkt, havde han indviet hende i —
til den forfulgtes Fordel; hver Maske
han havde knyttet til sit Net om den
mistænkelige Passager i disse fire Døgn
— havde hun gjort sit til at sønderrive,
og havde kunnet gøre det, blot fordi
han var overbevist om, at hun var en
Kollega, der var ude i samme Ærinde
som han: at fange Forbryderen!
Aa Gud! om han havde kendt den
rette Sammenhæng forlængesiden! Om
han havde anet, at hele hendes Rejse,
ja hele hendes Liv, hvert Skridt hun
tog, hver Bevægelse hun gjorde, hvert
Ord hun udtalte, hver Tanke hun nærede,
hver Længsel og Higen kun gik ud paa
det ene: at bringe Robert Frank og sig
selv frelst og uskadt, hemmeligt og ukendt
ind i det store og fremmede Land til en
ny og aldrig før kendt Tilværelse!
Men nu vidste han det vel?
Havde utvivlsomt forstaaet det hele!
Et Øjebliks overhængende Fare havde
bragt hende ud af Ligevægt og gjort
ham mistænksom, blot fordi hun havde
ladet sig overraske af Begivenheden —:
Det var efter Lunch; hun havde som
sædvanlig siddet tilbords med Robert
Frank — det havde sin naturlige
Forklaring ogsaa overfor Mr. Ryall — og
gik just ved hans Side ind gennem
Salonen blandt de sidste, der havde rejst
sig fra Bordet. Da ser hun, idet hun
passerer gennem Døraabningen og
vender sig om — Mr. Ryall inde i
Spisesalen hastigt gribe Roberts tømte Glas
om Foden, holde det op imod Lyset og
derefter i en Fart forsvinde med det ud
ad den modsatte Dør. Næsten uden at
tænke havde hun begrebet, hvad han
havde for, hviskede et Par Ord til Ro-
bert og skyndte sig efter Mr. Ryall.
Han stod allerede bøjet over sine
aabne Kufferter og trak Albums og
Kartoner med Fingeraftryk frem, da hun
næsten stormede ind i hans Kahyt. I
et Glimt saa’ hun det farlige Glas staa
paa den lille opslaaede Bordplade ved
Væggen, løb til med et interesseret
Udbrud — og rev det ned! Lyden brast
som en overspændt Blære dybt inde i
hendes Ore. Mr. Ryall vendte sig med
et Ryk; der gik som et iskoldt Lyn fra
hans graa Øjne derinde i Halvmørket.
Saa smilede han aimabelt, da han saa’
det var hende: i Gør ikke noget»
mumlede han, traadte et Skridt frem og vilde
bøje sig ned. Men hun saa’ det i samme
Nu, og med et »aa, maa jeg» tabte hun
Balancen, satte Foden haardt frem og
knuste det blanke, krumme Glasskaar
under sin Hæl!
Det var alt, hvad der var sket.
Men det var nok.
Med ét Slag havde hun saa at sige
knust alle hans Anstrengelser — men
samtidig saa godt som mistet selv det
sidste Haab om Redning. I Morgen
tidlig vilde de være i New York, sætte
Foden paa dette forjættede Lands Jord,
der i næsten samfulde to Aar siden
Roberts Fængsling havde draget hende mere
og mere, var dukket tydeligere og
tydeligere frem af Fremtidens Kimming —
og nu skulde de naa det, blot for at
gaa ind til nyt Fængsel, ny Adskillelse,
ny og fortsat Elendighed.
Nej — det maatte ikke ske.
Endnu i elvte Time maatte hun,
skulde hun sejre!
Helene Parsberg strøg sig med
Fingerspidserne henover Panden — som for
at fordele Tankerne, eller Smerterne.
Det var ogsaa, som om det beroligede
hende lidt.
Saa trak hun paany det lille Kort
frem af sin Lomme, som Mr. Ryall
602
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
