- Project Runeberg -  Ord och Bild / Tjugusjunde årgången. 1918 /
664

(1892-1951)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tolfte häftet - Færøisk Litteratur. Af Carl Kjersmeier

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

CARL KJERS MEIER

Den mest fremtrædende Plads i den
færøiske Litteratur indtager Folkeviserne
(Kvæderne). Alene deres Antal er
imponerende. Den af Sv. Grundtvig og Jørgen
Bloch tilvejebragte Samling, der findes paa
det kgl. Bibliotek, udgør 16 tykke
haandskrevne Kvartbind, indeholdende 234
Kvæder med 8—900 Versioner paa tilsammen
c:a 70,000 Vers. Emnerne er
gennemgaaende de samme som i den øvrige
skandinaviske Folkvisedigtning. Her findes
baade Kæmpe-, Trylle-, Ridder- og
Skæmteviser. Ypperst er de ældste Viser, der
besynger de oldnordiske Sagaheltes
Bedrifter, og af hvilke mange bærer tydelige
Spor af at være over tusind Aar gamle.
Højest staar maaske Sagnkresen om Sigurd
Fafnersbane,. der i patetisk Vælde og
storladen Fantasi fuldt ud kan maale sig

med »Nibelungenlied».

*



Den færøiske Kunstdigtning er derimod
ikke af gammel Dato. De første Navne,
der er overleveret os, er Nolsoyarpol,
(Poul Nolsø) fra omkring Aar 1800, en
skarp og bidende Satiriker, hvis hele Liv
var en Kamp for at vække det færøiske
Folks Nationalbevidsthed, og Jens Chr.
Djurhuus (omkring 1830), der digtede i
Folkevisestil over historiske Emner.

Egentlig litterær Betydning har dog ingen
af disse Digtere. Ej heller har den
Visedigtning, der i 70-erne blomstrede blandt
Færingerne i København, og hvis
fornemste Repræsentant var den senere Provst
og Landtingsmand F. Petersen, noget med
Kunst at skaffe. Man skal helt op i
Slutningen af 8o-erne, for at finde den Månd,
der kan kaldes Færøernes første virkelige
Digter. Det er Bonden Joannes
Paturs-son (f. 1865), en Aarrække Medlem af
Folketinget. Her staar man i den færøiske
Litteratur for første Gang overfor en
udpræget digterisk Personlighed.

Vel er Paturssons Emnevalg ikke stort,
men indenfor sit snævre Speciale —
Kærligheden til alt færingsk — naar denne
Hjemstavnsdigter ofte det ypperlige. Hvem
gribes ikke af Harmen og Smerten i hans
Ord, naar han udbryder:

Nu er tann stundin komin til handa
ä hesum landi,

at vit skulu taka lögvatak saman
maali til frama.

Illa er nu viö Førayamaali vordiö !

Annaö hvørt ordiö
iö nu berst ä munni av køllum og kvinnum
i utlenskum rennur . .

En anden Hjemstavnsdigter i Ordets
snævreste Forstand var Rasmus Effersøe
(1866—1915). Vel ejer han ikke
Paturssons mandige Tone, men til Gengæld
sidder han inde med større teknisk Evne.
Bedst er han i Skildringen af Færøernes
storladne Natur, som han bl. a. har hyldet
i følgende skønne Strofe:

Fjællpruöa heim!
Treystligt tu stigur ur havi,
treystligt viö söl og viö glaöu,
harölenda heim! 2

Patursson og Effersøe naaede aldrig ud
over deres snævre Nationalisme, der
forhindrede dem i at fordybe sig i
almenmenneskelige Følelser og Tanker, og
indtil 1914 kunde den færøiske Litteratur
kun betragtes som staaende paa en
Hjemstavnsdigtnings beskedne Standpunkt. Da
udkommer der Sommeren 1914 i
Thorshavn en lille, spartansk udstyret
Digtsamling, »Yrkingar» (»Digte»), som dog
betyder intet mindre end en Revolution
indenfor den færøiske Litteratur. Forfatteren
var cand. juris J. H. O. Djurhuus, f. i88t,
for Tiden Protokolfører ved Kriminalretten
i København, en Sønnesøn af den tidligere
nævnte Digter Jens Chr. Djurhuus. Ham
tilkommer Æren for at have skænket sit
Modersmaals Litteratur det første Værk,
der er baaret af et universelt Syn og paa
hvilket der lader sig anlægge en litterær
Maalestok efter evropæiske Begreber.

»Yrkingar» vilde være en virkelig
Berigelse for ethvert Lands Litteratur. Lige
fra den første Strofes pompøse Anslag:

1 Nu er Øjeblikket kommet til at gaa sam.
men i Kampen for vort Sprog!

Ilde er det færøiske Sprog nu faren! Hvert
andet Ord i Mands og Kvindes Mund har en
udenlandsk Klang . . .

1 Fjeldskønne Hjem! Stærkt du stiger af
Havet, stærkt i Sol og i Storm, haardføre Hjem!

66 4

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:56:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordochbild/1918/0720.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free