Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andra häftet - Peter Nansen. Af Chr. Rimestad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
CHR. RIMESTAD
sine Læber. Han charmerede langt mere
end han forskrækkede. Man vidste aldrig
rigtig, hvor man havde ham, maaske var
det Hele kun en Spog, en lille munter
Leg, der var jo i hans Følsomhed (der
kunde stige til Sentimentalitet, som i den
sukkersøde Idyl: Guds Fred) noget, der
gjorde ham til alle milde, godhjærtede og
nydelseslystne Danskeres Ven og
Forbundsfelle.
Der er i Virkeligheden ikke megen
Forskel paa Nansens Journalistik og
Forfatterskab, begge Steder indpodede han
paa en egen uskyldigt forborgen Maade
sin Radikalisme i Godtfolk.
Nansens sidste Bind Fortællinger, der
nu er udkommet efter hans Død, viste at
hans Tanker kredsede atter og atter om
Døden, * som han anede ikke kunde være
langt borte. Skønt han, efter hans nære
Venners Sigende, inderst inde nærede Rædsel
ved Tanken om Ophøret, saa tog han dog
sin Skæbne med en sagtmodig Ro. Selv
da han var meget syg, klagede han ikke.
Hans Smil havde faaet en dyb Ømhed og
Vemod. Da Michaelis talte over ham ved
Graven, vendte han flere Gange tilbage til
hans »maanefjærne Smil». De, der har
kendt Nansen i hans Velmagtsdage, vil
ikke finde det træffende. Hans Smil var
endog meget jordisk, og det tilhørte
afgjort Dagen. Han stod altfor sikkert og
altfor omfattende interesseret i
Københavnerlivets Midte, til at man i hans Smil kunde
finde nogen Forbindelse med Maanen.
Hans Øjne var ikke en Drømmers, han.
Smil ikke æterisk. Der var ikke udbredt
over hans Ansigt, saalidt som over hans
Bøger, nogetsomhelst Skær af religiøst
Sværmeri. Nansen var sikkert hverken i
sit Instinkt eller i sin Refleksion hengiven
til religiøse Grublerier. De beskæftigede
ham ikke. Han var ingenlunde, som de
fleste andre af Firsernes Mænd, indpodet
med Halvfjersernes dogmatiske Fritænkeri.
Han blev aldrig en antireligiøs Fanatiker.
Et lille Stykke i hans allersidste
Novellesamling synes at tyde paa at han, selv
med Døden op ad sig, lod Spørgsmaalet
om det Hinsidige staa hen. Hans Skepsis
var altfor gennemført til, at han gjorde sig
nogensomhelst Forhaabninger om at kunne
komme til Klarhed om dette Spørgsmaal.
Men der var det sidste Leveaar i hans
Blik, hans Stemme, hans Smil en
indadvendt og ligesom sagtmodigt afventende
Stilhed. Noget sørgmodigt og
besynderligt gribende.. . det forekom dem, der
saa ham og hørte han tale, at hans Sind
var inderligt bevæget ved den Afsked, der
forestod. Om Rejsen gik lige ind i det
sorte Intet eller til en anden
Tilværelsesform, han dristede sig ikke til at lade sin
lille jordiske afmægtige Tanke kredse
derom. Han bar sin Sygdom med stor
Taal-mod og ventede i Tavshed paa, hvad der
forestod. I dette Tidsrum fik hans Læber
det Udtryk, som Sophus Michaelis med
Rette kaldte det »maanefjærne Smil».
Mindet om Nansen vil maaske leve
længere end hans Bøger. Hans Ungdom
var en Fest, hvor han gik fra Sejr till
Sejr. Han syntes et fuldkomment
ligevægtigt Menneske, der søgte Lykken ved at
skabe Glæde om sig. Hans Munterhed,
hans Lune, hans Sarkasme, ja ogsaa hans
Kynisme vil erindres længe. Skrives der
en Gang en Bog om ham, da vil
Anekdotestoffet blive bugnende og broget.
Adskilligt vil maaske nok saare og krænke. . .
der er Ting, som kun Nansen kunde sige
og øjeblikkeligt faa Tilgivelse for.
Tonefaldet har saa meget at sige .. . det kan
ikke foreviges . . . Derfor maa mange af
Peter Nansens forbløffende Indfald og
Bemærkninger dø med ham.
Hvad der længst vil leve, er Mindet
om en Skribent, der, i Modsætning til
Flertallet, tænkte fuldt saa meget paa andre
som paa sig selv. Godhed er en sjælden
Ting, og det er i Godhedens hvide og rene
Lys, at Peter Nansens Navn skal bevares.
94
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
