- Project Runeberg -  Ord och Bild / Tjuguåttonde årgången. 1919 /
144

(1892-1951)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredje häftet - Två fabler av August Strindberg. Meddelade av Gotthard Johansson - Da Myrerne skulde grundlægge Samfund - Naturens Orden

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

AUGUST STRINDBERG

Men ved Haremslivet blev Hunnerne
blødaktige, saa at de ikke kunde passe
Børnene, og nu sänk de kønsløse ned
till at være Ammer og Plejersker uden
at have den Fornøjelse at være Mødre.

Og nu gaar de og snakker om deres
haarde Skæbne og angrer deres fordums
Dumhed.

— Ja, ser I, Vuggen kommer I
dog aldrig fra, saa længe der er My-

rer til, saadan haaner Hannerne dem.

Sir John Lubbock, som har studeret
Myrerne videnskabeligt med Mikrofon,
tror at have hørt nogle Reformforslag
fremføre, men efter at Myrerne har faaet
Nys om Evolutionsteorien, strander alle
Reformforsøg, thi Fremskridtspartiet
forsikrer, at Myretuen er opstaaet av
naturlig Vej, og derfor er den fuldkommen
og kan ikke forandres.

NATURENS ORDEN

EN GAMLE Hanabe
kom tilbage fra en
Ekskursion og tiltalte
saaledes sine unge Venner:
Kom med nu, saa
skal I faa noget godt! Jeg har
opdaget en Have med Majskolber som
Guldrangler og Meloner som Barnehoveder.
Vejen er lang, men det lønner Umagen.
Følg bare med mig!

De Unge syntes, at det var
forstandigt talt, og fulgte med.

Den Gamle gik i Spidsen ; knækkede
en Kvist af her og en Gren hist.
Spejdede efter Fjender og gjorde Anskrig,
naar der syntes Fare paafærde.
Undertiden gik Vejen over Sumpe; da tog
han de mindste paa Ryggen og bragte
dem over paa den anden Side.

Og saa kom de til Stedet.

Den Gamle skulde først gaa op paa
Muren og se efter, om Gartneren var
der. Han satte en Stige til og klatrede
op.

Han var der ikke, og den Gamle
kom ned igen for at melde, at alt var
roligt.

Saa klatrede de Unge først op, men da
de alle var komne over, trak de Stigen
til sig.

Farvel med dig, sagde de til den

Gamle. Nu kan du gaa din Vej, for nu
behøver vi dig ikke mere. Farvel!

Og der stod han med lang Næse og
Halen mellem Benene.

Utaknemmelige Slyngler, skreg han.
-— Men der var ingen, som hørte paa
ham mer.

Saa løb han til Skoven.

Hvad gaar du her alene om og
gnaver for? spurgte en gammel Abe ham;
den sad for sig selv og knækkede Nødder.

Utak er Verdens Løn, sukkede den
tiltalte. Jag hjalp de Hvalpe over Stok
og Sten, og endda op paa Muren, og
saa trækker de Stigen bort. Men
hvorfor sidder du her mutters alene?

Fordi du smed mig ud, dengang du
var ung.

Jeg?

Ja, kender du ikke din Far igen?

Hm! Nej! Hvem kan finde Rede i
sin Far? Men ser du, blev du smidt ud
den Gang, saa var det en hel anden
Sag med dig.

Nej, min lille Ven, det var netop
ganske den samme Sag.

Ja, saa maa det ligge i Naturens
Orden, at man bliver smidt ud, naar man
bliver gammal.

Hm, ja, det maa vel det.

Ja, det kan du være ganske vis paa.

iu

144

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Oct 11 11:34:32 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/ordochbild/1919/0168.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free