Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Tredje häftet
- Stenen. Av Peter Egge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
PETER EGGE
En Elg veirer Hunden og Jægeren
en halv Mil borte, naar Luftdraget bærer
ned paa den. Hvem er jeg, hvis
Sanser er ringere end et Dyrs f Og hvem
er du, som har begrænset mig?
Jeg hörte inat, at min Elskede
hem-melig graat; men min Hörsel er saa
svak, at jeg kunde ikke höre hvorfor.
Hadde jeg spurt, vilde hun sagt, at jeg
maatte ha hort feil. Jeg kunde ikke se
ind i hendes Hjerte, ind til Roten til
hendes hemmelige Kummer; for mit Syn
er saa kort. Kanske graat hun, fordi
hendes Erindring ikke strækker til.
Kanske spör hun, hvorfor den ingen
Ting fortæller hende om de Liv, hun
har levet för dette Liv. Kanske trænger
hun at erindre noget, som kunde vække
Anelser om et kommende.
*
Engang visste jeg, at jeg var det
herligste, du har utstraalet, at jeg var
en Gud, og at mit Rike var mer end
denne Verden, mer end denne Lyst og
denne Nöd, mer end dette Liv og denne
Död. Hvorfor vet jeg det ikke længer?
*
Er jeg kanske bare en Konge? En,
som har mistet det Rike, han skulde
herske over, en landflygtig og forvildet?
Hvor er mit Kongedomme?
*
Jeg samler paa det, som Skogene
suser, som Mörket mumler, og som
Stjernerne tænder. Jeg er rik. Men
hvorfor skal jeg da fryse i Fjeldenes
Skygger og i Viddens Vind? Hvorfor skal
jeg altid være underveis? Hvor er det
Hjem, jeg længe har længtet efter?
$
Hvis mit Öie kunde möte dig uten
samtidig at blindes av dig, da tror jeg,
at jeg vilde kunne se tvers igjennem
den tætte Styrke i din Klarhet. Jeg
vilde ane, hvad du er, du skinnende
Gaade. Jeg vilde tænke, at Gud har
holdt dig i sin Haand i Tidernes Morgen,
dig, hans vældige Vilje. Du laa i selve
hans Haand og sendte Straaler ut til
alle Sider, gjennem alle Kloder og alle
Rum, gjennem alle Hjerner og alle
Hjerter. Men en Dag kastet han dig, kjed
og træt av dig. Han har endnu ikke
tat dig op. Og nu ligger du og lyser
utenfor hans Haand. Han har glemt
dig, mens han sitter og ser ind i nye
Verdener, som han vil la fremstaa.
*
Er ikke det vordende alt og det
færdige ingen Ting for ham ogsaa?
Jeg stod der længe, Aar efter Aar
av mit Liv, og spurte. Men jeg merket
aldrig noget, som jeg kunde tyde som
Svar. Stenen bare funklet og straalte.
Stene svarer ikke.
160
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Mon Dec 11 13:57:02 2023
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/ordochbild/1919/0184.html
