Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte häftet - Grönlandske tryllebönner. Av William Thalbitzer. Med tegninger av Ossian Elgström
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
WILLIAM THALBITZER
nogen mene at finde noget uægte i dem,
da er skylden oversætterens. Men jeg
har bestræbt mig for at bevare stilen
fra den östgrönlandske fjord så ægte og
jævnt som muligt. Den der læser disse
troskyldige bönner med andagt, vil —
det håber jeg — fornemme det endnu
sitrende hjærte.
Disse trylleviser, nylig fundne og
hentede aller nordligst på jordrundingen,
har engang været noget værd mellem
brödre. Kan vi hernede også bruge
disse måske sidste rester av en svunden
åndsform, av shamanismens forvitrede
magi? er de i slægt med noget blivende
i jordens menneskekryb? har man lov at
tro, at selv under oplysningens sol vil
der evigt leve en trang til påkaldelse
av livets ukendte magter og til
hjærte-suk uden svar? Gudskelov om man
måtte. Så mange andre illusjoner
svinder, men den störste illusjon vilde være
den at tro, at der ingen er tilbage.
Skulde vi ha mindre råd til den slags
end disse yderste menneskebörn under
nordhimlen, der putter deres hode mod
klodens runde kind for at hviske i dens
ore alle hjærtets ængstelige håb og
ön-sker og bekymringer. Lykkelige de, der
endnu gribes av naturens kalden og har
lydhört ore for hvad der bor bag
formernes hårde skal, det åndelige princip,
der taler i naturen.
Men brug disse runer så sjældent
som muligt, ti de slides ved brugen og
mister kraften! Ak, de har jo allerede
mistet den, ti for det förste har jeg nu
röbet dem, og for det andet er de kun
noget værd, når der betales dyrt for
dem (hvad jeg selv engang har gjort).
Men dette æmne kan jeg ikke uddybe
her —
på isens tynde hud,
på denne fattige jord.
Lad det da fare!
Når tryllevisen er röbet, er den intet
værd længer. Den må holdes skjult
som det hemmelige vinterforråd under
sneen — eller skal vi sige, som den
glö-dende karfunkel i hjærtets inderste krog.
Intet ejes så inderligt som
det til trolddom döbte,
det i löndom köbte,
det av folket stöbte
— fordi evigt ejes kun, hvad der bor
i löndom. En nasjons fredning
avhæn-ger av, at den bor avsides nok til ikke
at blive bemærket. Men er den engang
opdaget, må man for dens sjælelige stils
og udviklings skyld önske, at den
hjælpes til at fastholde sin sjæls nedarvede
klenodier. Det sker ikke mange steder
nuomstunder — undtagen måske i en
eller anden uopdaget Grönlandsfjord
endnu nordligere end den, vi sidst
be-sögte — endnu nordligere. De lykkelige
hedninger!
246
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
