Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte häftet - »Aladdin» paa det kgl. Teater i Kjöbenhavn. Af Carl Behrens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ALADDIN
DET STORE TORV I ISPAHAN.
glimrende österländsk Kolorit over Scenen.
For Johannes Poulsen var disse
Forestillinger en Kraftpræstation — paa en
Gang Iscenesætter og Fremstiller af
Titelrollen — det maatte nok kræve sin Månd
helt! Han havde som Iscenesætter ikke
sparet sig, men anspændt al sin Energi for
at vej- og retlede den store Stab og
indgyde den Disciplin. Selv havde han
nedlagt megen Intelligens i Aladdins
Skikkelse, der stod frisk og ung og naiv som
Knösen, der fanger Appelsinen i sin Turban,
og ellers naaede en gribende menneskelig
Virkning i Scenerne, hvor han erfarer
Mor-gianes Död, og hvor han synger
Vuggevisen ved hendes Grav. Rent ydre set var
Præstationen gennemfort med upaaklagelig
Holdning, men der savnedes ligesom den
lyriske Underström, som skal bölge gennem
den, et vist romantisk Skær, der skal flakke
og flimre omkring denne »Naturens muntre
Sön ».
Gulnare spilledes af Fru Bodil Ipsen,
hvis stærke Side Romantikken ikke er.
Hun er en udpræget realistisk
Skuespillerinde, bedst egnet for de store Fölelsers
moderne Udtryk. Den persiske
Fyrstedatter blev ikke umiddelbart indtagende nok.
Til Gengæld traf hun Stemningsbilledet
Gulnare i hendes Kammer med Finhed.
Romantik blev derimod Hr. N.
Neiiendams Noureddin, men den Form for
Romantik, der ligger Nutidsmennesker
fjær-nere. Som Modsætning var Fru Sigrid
Neiiendams Morgiane hentet lige ud af
Verkelighedens Verden. Flere af de mindre
Roller flk en dygtig Udforelse, men Skade
var det, at man kun havde en Operist —
Hr. Aage Fönss — til Sultanen. Det blev
Opera-Udvendighed her, hvor en Gang den
uforglemmelige Peter Schram viste sin
Fantasis Styrke.
15 Gange spilledes hver af de to
Afdelinger, hver en Uge af Gangen — ikke
en eneste Aften maatte der meldes Kontra
eller indkaldes Dublanter. Ogsaa i saa
Henseende en enestaaende
Forestillings-række. Denne »Aladdin»-Gengivelse kan
som nævnt kritiseres paa flere Punkter.
Gyldig er især Indvendingerne mod
Bearbejdelsens Form. Den har taget for meget
med ved ikke at stryge Hindbad-Episoden,
der hörer til Digtningens svageste Partier,
hvor Oehlenschläger skatter tfl sin Samtids
Rædselsromantik. Men paa den anden
Side er alt det pompöse og storslaaede,
287
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
