Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjätte häftet - Ensom. Af Robert Hansen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ENSOM
dybere ned i Manuskriptet. Mon hun
havde opdaget noget? For det var Adda
Borberg. Han kendte hendes Trin som
en Musikelsker kender sin
Yndlingskomponists mest yndefulde Motiv.
Der blev straks efter banket paa
Døren.
Frk. Holm sendte en mægtig Røgsky
fra sig og missede sig gennem Diktatet:
»Kom ind!» raabte hun og lod Fingrene
fare videre over Klaviaturet og nikkede,
uden at se op, et venligt »Godaften» til
Veninden.
Münter afleverede en Karikatur af
et Buk.
sJa> je§ er i bar Figur», sagde
Gæsten og lod nu først til at faa Øje
paa Munter: »Nej, er De her, Magister
Munter.»
Frk. Holm saa hastigt op, som i et
Snap, og hostede et satirisk »Hm!»,
men blev stikkende i det og skrev videre,
med underligt stivnede Træk.
Adda Borberg rødmede let. Hun var
høj, fyldig, af en seif made, dog langt
fra ukvindelig Nonchalance. Mørk, sidst
i Tyverne. Hun »slængte» lidt:
»Solen skinnede jo saa sommerligt,
da jeg tog ud til Far og Mor i
Formiddags. Nu er det hel efteraarsagtigt.»
»Sæt dig ned», opfordrede Frk. Holm
hende, »og tænd dig en Cigar.»
Adda Borberg tog Hatten, en stor,
graa Hat, af, ordnede Haaret foran Spejlet
ligeoverfor og satte sig. Hun var i
sortstribet Voilekjole og Ruskindssko.
Münter vovede sig nu og da til at
kigge paa hende. Nu tændte hun en
Cigar og gav sig til at blade i nogle
Tidsskrifter. Der stod en sund Friskhed
om hende, syntes han. Hendes Øjne
var duggede som Blomster i
Morgensolen, hendes Læber som en kølig Frugt.
»Du skal vel ud i Aften?» spurgte
hun lidt efter Frk. Holm og saa knap
op fra Bladet, hun sad og læste i.
»Ja, med en ung Månd, som jeg
elsker», triumferede den lidt ældre
Veninde. Men der var ikke helt samme
Glæde i hendes Ord som før, syntes
Münter. De lød noget anstrengte.
Adda Borberg smilede, men saa ikke
over paa Münter. Der var noget af et
Forræderi i dette Smil, indsaa hun. Men
hvorfor løj Veninden ikke ogsaa lidt
bedre, lidt mindre groft? Var der
overhovedet nogen af hendes Omgangskreds,
som ikke kunde Frk. Holm og hendes
»Tilbedere» udenad? Disse stadigt
skiftende, lidt feminine Modejournaler af
diminutive Mandfolk, som spiste og drak
paa hendes Bekostning, og laante Penge
af hende, men nærede en alt for stor
»Respekt» for hende til at vove sig videre
end til et Haandkys og et ikke bindende
Øjekast.
»De skulde blot vove at behandle
mig som deres andre Kvindfolk!» havde
hun ofte triumferet overfor Adda Borberg.
»Klokken ti ryddes Bulen», fortsatte
Frk. Holm, for straks efter at spørge:
»Hvad skylder vi ellers Æren af, Dit
Besøg?»
»Aah, en Indskydelse!» smilede Adda
Borberg. »Jeg vilde egentlig være taget
hjem, men. ...»
»Naa, det var kun en Indskydelse»,
smilede Frk. Holm. »Hvad siger De?»
bøjede hun sig over mod Münter.
Denne gentog sit Diktat.
»Jeg holder mere af Romaner end af
Sprogafhandlinger», bemærkede Frk.
Holm tørt og rystede komisk besværet
paa Hovedet. Det var virkelig
besværligt, alt det franske, og
kedsommeligt. Og hun havde aldrig haft rigtig
Tid til Sprogstudier. De første 10 Aar
af hendes Ophold i København var gaaet
med sammenbidt Slid fra Morgen til
Aften. Hun havde staaet fuldstændig
paa bar Bund dengang. Nu ejede hun
et af Byens største Bureauer.
309
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
