Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjätte häftet - Ensom. Af Robert Hansen - Gustav Vasa till hertig Erik. Av Frans Bengtsson
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ROBERT HANSEN
bøjede hendes Hoved tilbage og kyssede
hende varsomt. Hun smilede og saa
mod Loftet, smilede saa lyst. Syv lange
Aar havde hendes Sind vegeteret under
en Vinters Frost. Nu vækkede Solen
alt til Liv, til Foraar. Hun lænede sig
langsomt ind til ham:
»De er saa god», smilede hun, »og
jeg holder saadan af Dem.»
»Adda, kæreste lille Frk. Adda!» . . .
De sad længe og snakkede sammen,
Hoved ved Hoved. Der var saa stille
rundt om dem. Verden var saa fjern.
Da huskede hun pludseligt paa
Veninden: »Blot hun ikke er syg! Jeg
maa ud at se efter», rejste sig med
en Lethed, der var mere af Sjæl
end af Legeme — for der var en træt
Lyksalighed i hendes Krop — og skyndte
sig ud i Korridoren.
Han sad tilbage og stirrede betaget
efter hende: At det virkeligt var sandt!
At det virkeligt var sandt!––
Adda Borberg standsede udenfor
Døren ind til Køkkenet. Den var lukket,
men hun saa gennem Ruden, at Gas-
blusset var tændt. Saa aabnede hun den
— og stod ubevægelig i samme Nu:
Køkkenet var taaget af Damp fra den
spilkogende Kedel. Blusset fraasede op
over dens emaljerede Sider. Men Frk.
Holm hverken saa eller mærkede det.
Hun laa i al sin silkeknitrende Pragt,
knuget ind over Køkkenbordet og hulkede
og hulkede. Adda Borberg lukkede
sagte Døren og gik tilbage til
Kontoret.
»Hun kommer straks», nikkede hun
til Münter, vendte sig saa pludseligt om
imod ham og knugede hans Hænder og
kom til at græde:
»Aah, Gudskelov! Aah,
Gudskelov!» –— — —
Da Frk. Holm nogle Minutter senere
kom ind med Vand og Rom, smilede
hun over hele Ansigtet: »I undskylder
nok, at det varede lidt længe», sagde
hun, »men jeg saa for en Sikkerheds
Skyld Vinkælderen efter, om Chablis’en
var der. Man skal jo have
Frokostfremmede imorgen — Saa, skænk nu i
Jeres Glas.»
GUSTAV VASA TILL HERTIG ERIK
Av FRANS BENGTSSON
Prins Erik, snart går solen ner,
och tiden lider nära,
då jag bekymrens ok ej mer
skall kring min nacke bära.
Min glaven och min kungastav, de tynga nu min hand,
min rygg har krökts av mödors år, som slå, fast snabbt de ila.
Min väg gick fram i väglöst land,
min färd var tusenmila;
nu längtar denna arma kropp till lång och rolig vila.
312
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
