Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjunde häftet - Werner Söderhjelm (26/7 1859 — 26/7 1919). Av Vald. Vedel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
WERNER SÖDERHJELM
tiden. Bogen om »Äboromantiken» o: de
første rørelser i ig:de aarhs. begyndelse af
finsk bevidsthed og bogen A. G. Sjöström
— poeten paa den finske krigs tid, en
efterklang af alskens svenske digtere —
danner de første led i kæden;
slutnings-ledet er bogen om Tavaststjerna—
1880-ernes gennembrudsmand, realist og
europæer efter Söderhjelms
ungdomsprogram. Midtpartiet er det mægtige
mindesmærke om Finlands nationaldigter:
Runeberg, det statelige tobindsværk, der
ogsaa staar centralt i hele Söderhjelms
forfatterskab. Paa én gang en udførlig
levnedsskildring, øst af alskens utrykte
kilder og med en vid tids- og
kulturhistorisk baggrund, og tillige en
litterærhistorisk belysning, en estetisk analyse
af digtningen, kundskabsrig og af et
ligesaa sundt som selvstændigt omdømme.
Paa samme gang et nationalverk,
pietetsfuldt, men uden panegyrik, og et
videnskabeligt værk af samvittighedsfuld
fuldstændighed, skarp og fin forskeraand og
en fortræffelig »Macho.
Under en saa rig og mangeartet
virksomhed var Söderhjelms autoritet
for-staaeligvis i stadig vækst, fra tiaar til
tiaar. Det ene hold af romanske
filologer og af litteraturhistorikere er
fremgaaet efter det andet som disciple af
hans undervisning, lærlinge af hans
forfatterskab; da i aarene omkring
sekelskiftet tidsskriftet »Euterpe» — senere
afløst af »Argus» — skød frem som
organ for et nyt »ungt Finland», var
de ledende aander — litterærhistorikerne,
forfatterne, kritikerne, Castrén, Homén,
Hasselblatt, Torsten Söderhjelm, R.
Lagerborg — mer eller mindre alle elever
af Werner Söderhjelm, og han gik som
fader eller onkel i deres kreds. Overfor
offentligheden og Europa blev han ved
mange officielle leiligheder den finske
kulturs naturlige talsmand; det var
saaledes ham, som ved sit navn og sine
bekendtskaber virksomst hjalp til med
at fremskaffe den imponerende
protestadresse fra den hele kulturverden, som
i aaret 1899 overbragtes czaren i
anledning af den nye Bobrikoffske
tvangskurs. Uden at tage videre direkte del
i den egentlige politik spillede han en
stor rolle ogsaa indadtil i kampen mod
russificeringen, og baade som inspektor
for »den karelske nation» ved
universitetet, og i skolesagen arbeidede han
nidkært for den finske nationalitet,
lejlighedsvis ogsaa overfor svenskheden. Der laa
da ogsaa—tør man tro—nogen svecoman
uvilje til grund for den tilsidesættelse, der
mødte Söderhjelm, da han i 1908
ønskede fra sin filologiske lærerpost at gaa
over til det ledigblevne professorat i
»estetik och nyare litteratur»; skønt
den nedsatte kommitté af svenske og
danske sagkyndige enstemmigt gav ham
fortrinet, ansattes hans medansøger,
den i øvrigt saa betydelige forsker Yrjö
Hirn, der ogsaa paa ét punkt: som
æstetiker og kunstfilosof var den lidet
filosofisk anlagte Söderhjelm overlegen.
Afgørelsen satte meget ondt blod, og i
1913 oprettedes da ogsaa for
Söderhjelm et professorat i »inhemsk och
allmän litteraturhistoria», som han endnu
er indehaver af, skønt han i de senere
aar har overladt det till en vikar.
Under verdenskrigens og
borgerkrigens aar har nemlig den bevægede og
urolige aand vendt sig — synes det —
i ny retninger, eller snarere: søger nye
former for den mission, som midler
mellem Finland og Norden, Finland og
Europa, han fra ung af har følt sig
kaldet til og som han paa en saa ærefuld
og lysende maade har virket i gennem
tre tiaar. Som en art uofficiel
kulturgesandt er han gaaet ud for det ny,
selvstændige Finland hvis genfødelse,
der syntes saa tjern, han har haft den
glæde at opleve — for atter for Finland
341
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
