- Project Runeberg -  Ord och Bild / Tjuguåttonde årgången. 1919 /
399

(1892-1951)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjunde häftet - Danske Bøger. Af Carl Behrens

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

DANSKE BØGER

træden til at vakle. Han smiler, og hun
forvirres endnu mere. Et forfærdende
Menneske! Leopold har ævnet at give os
et Indtryk af Første-Konsulens Storhed.

Som han i det hele gennem sin lille
Bogs ti Kapitler har krystet Essensen ud
af historiske Møder og Konflikter, saa
Madame de Staëls Liv, fortættet og
kunstnerisk afrundet, opruller sig for os, fra hun
som et overudviklet og gammelklogt Barn
færdes i sin Fader Neckers Saloner, og
til hun, efter Tyrannens Fald, i Paris
sidder samtalende med Talleyrand i Følelsen
af at have »naaet til Bunden af alt —
Ulykken!» Og saa dog »brændende af
Iver» i nyt Arbejde, »selvforglemmende,
glødende, begejstret, kæmpende med Aarene,
Ulykken og Skæbnen».

Det er en fortræffelig lille Bog,
stem-ningsbevæget, fint ironisk, med yndefulde
Milieuskildringer og nænsomt udførte
Figurtegninger, en Indlevelse i en svunden Tids
Tanke- og Følesæt, som vidner om
Leopolds nuancerede og bøjelige Skribentevne.

Denne er desuden saa omfattende, at
den — som i »Tres Talenter» — fuldt
ud behersker den korte, satiriske
Portrættegning. Den nordiske Kulturs ypperste
Nutidsrepræsentanter ligefra Knut Hamsun
og Johan Bojer, Selma Lagerløf og Ellen
Key til Georg Brandes og Henrik
Pontoppidan, bliver omhyggelig registrerede,
reducerede, etiketterede og rubricerede.
Det er et Hulspejl, Svend Leopold her
lader sine Læsere kigge ind i — det
gengiver Ansigterne i Forvrængning, men i
Vrængebilledet er der altid blandet
adskillige Virkelighedstræk, og Satiren savner
ikke Almensandheder.

Saaledes er der opstaaet en i sin Art
original Portrætkarakteristik, set gennem
et Temperament, som er uhyre
paavirke-ligt af Stemninger, uhyre sensibelt og ikke
uden Ondskab.

Svend Leopold er i udpræget Grad
Artist. Naar man fra ham kommer til J.
Anker-Larsen, gøres Springet fra
Pastichen og Satiren til den mere vederhæftige
Virkelighedsgengivelse. I Anker-Larsens
Noveller »Menneskeøjne» er den Novelle,
som har givet Samlingen Navn, langt den
betydeligste ved sin Skildring af, hvor-

ledes Faderfølelsen kan faa Bugt med den
bitre Menneskeforagt.

I »Eros» lægger Anker-Larsen sin
Fortrolighed for Dagen med Landsby
menneskers Livsanskuelse og Følemaade, og i
»Amor og Psyke», viser han Livets
Uberegnelighed, hvorledes alt kommer
anderledes, end man ventede det. Der er baade
Følelse og Lune i denne Novelle. Den er
typisk for hans Forfatterskab, som endnu
langtfra har udtømt sine Muligheder.

I Robert Hansen har Sjælelivets
Natside og de havarerede Existenser fundet
en Skribent, som ejer mange sikre og
almene Iagttagelser, heller ikke savner
Medfølelse og Udtryk for Humor. I
Samlingen »Drift» træffer man en Studie over
det ubevidste Liv: Fortællingen »Denne
Melodi», som vistnok ikke er uden
Forbilleder i andre Literaturer, men som
Forfatteren dog har givet et bestemt Milieu,
og i »Skæbner» er især »Digterens» Skæbne
fastholdt med megen Styrke. Livets mørke
Horisont over mange Tilværelser, som
ogsaa kunde have fortjent en smilende
Sol-straale, giver Robert Hansens Forfatterskab
dets særegne Karakter.

Nye Navne mellem adskillige ældre —
men der er et gammelt og stort Navn,
som tilsidst ikke skal glemmes mellem
danske Bøger — Georg Brandes. Tre
statelige Bind bærer Aarstallet 1919 og
Georg Brandes’ Mærke: de første Dele af
en ny Udgave af hans »Samlede Skrifter»,
kun omfattende Danmark, nyt og gammelt,
monumentalt og tilfældigt, men alt præget
af Løvens Klo. Mennesker og Værker i
bestandig Følge, Skildringer som Vidnesbyrd
om en Esse, der aldrig blev kold, men fra hvis
glødende Ild der stadig sprang nye frodige
Ideer og Synspunkter ud i Døgnets Strid.

De Ord, Harald Høffding ved Georg
Brandes-Festen i 1891 sagde om
Hædersgæsten: at han ejede det Jægerhorn, om
hvilket Chr. Richardt synger, at »det
kalder Mænd», sandes af disse tre store Bøger,
der danner den stolte Indgangsportal til
hans Værkers Række. Nye Mænd og
Meninger er skudt op, men Georg Brandes
staar endnu midt i det levende Liv som
en utrættelig Arbejder og Vejleder til
Exempel for vexlende Slægtled.

399

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:57:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordochbild/1919/0439.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free