Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nionde häftet - Henrik Wergelands lyrik. Av Fredrik Paasche
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FREDRIK PAASCHE
AMALIE WERGELAND. MALERI AV UKENDT
KUNSTNER. / Folkemuseet.
»i opstandelsen», avstreifet det tilfældige,
det bundne. Og ved den sjæl, han har
set slik, i forklarelsen, hænger han med
den ömmeste, usvigeligste kjærlighet.
Han stod i opposition til kongens
— Karl Johans — norske politik; men
mennesket Karl Johan hadde indtaget
hans fantasi og fölelse. På kongens
begravelsesdag skrev han:
Forgjæves skal kapel og kiste
sig lukke over Karl Johan;
thi döden ei og graven vriste
hans træk ifra mit hjerte kan.
Der luer end hans kjække öie
i min erindrings dybe grund,
der skinner panden end, den höie,
og smilet leger om hans mund.
Did ei fortærelsen kan trænge,
som slipper ind i hans kapel,
når dören hviner på sin gjænge
til sorgetoget sit farvel.
Det er min frie ringheds hæder,
en glæde i min sorgefest,
en blomst på mine sorgeklæder,
at jeg har elsket kongen mest!
Men over ingen grav har Wergeland
talt udödeligere ord end over den, som
tok imot hans ven George Fredrik von
Krogh, en höit begavet, men ulykkelig
månd, i verdens öine en forkommen, en
fortapt:
Döden, den venlige sorte, smiler... O han må
vide en söd hemmelighed.
Han må have et blödt hjerte; thi jammeren
tier ved hans bryst.
Öinene synke igjen av henrykkelse under hans
kys,
det eneste kys i verden, som tilfredsstiller og
er trofast.
Er det ikke geni, hjertelag og ulykke,
Gud giver udødelighedens fagreste kranse?
O George, da må du erholde trende:
en af ömme violer for dit hjerte, en av laurer
for dit geni;
men blomstens navn for din kummer er kun
i himlen kjendt.
Hvem har git en ulykkelig ömmere
ord, hvem har i större kjærlighet rört
ved hans ulykke: »Blomstens navn for
din kummer er kun i himlen kjendt.»
Om han finder slike ord til vennen,
hvor skjön må ikke hans sang være, når
den bruser frem av mötet med den kvinde,
454
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
