Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nionde häftet - Henrik Wergelands lyrik. Av Fredrik Paasche
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HENR IK WERGELAND
HENRIK WERGELAND. LITOGRAFI AV G. L. FEHR
EFTER TEGNING AV J. MÖLLER. 1839.
han elsker. Hans ungdoms
kjærlighets-digte — til den uopnåede »Stella» —
har endnu intet med jordlivets herlighet
at gjöre. Det är Diotimas Eros, som
bærer dem; Stella er i slegt med det
»evigt-skjönne», hendes hjem er hinsides
tid og rum. Men efter Wergelands
forlovelse får digtningen om den elskede
fastere konturer; hun kommer hans
bankende blod nærmere, og »passion’s
golden puritys gyder sin glans over hans
sjæl:
Din puls har banket min imod.
Forente var vi blod i blod.
Det var i få sekunder bare.
Ei længer salighed kan vare.
Hvor mildt din blöde åre slog!
Men min i höie bölger jog.
Nær med sin purpurström den fulde
besprængt dit jomfrubelte skulde.
Så ömt og fast ei ånder to
kan sine vinger sammensno,
så smelter flamme ei i flammen,
som vore hænder hvilte sammen.
Hvor stolt og varm måtte hun kjende
sig ved at ta imot »blomsten», han rakte
hende her:
Fagre, hvor arm er din elsker i dag! Thi han
som så gjerne
med diamanter og guld din dörtærskel vilde
beströ,
ak! han eier i dag
ei vante buket til dit vindu.
Nelliken holder jomfruligen stolt sig lukt i sit
bæger:
blomsten har seet din mund; nu blegner den
heller i skjul.
Ak! jeg eier idag
ei vante buket til dit vindu!
455
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
