Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tionde häftet - M. Goldschmidt. Födt den 26 oktober 1819. Af Hans Kyrre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HANS KYRRE
Sætninger eller undertiden blot et
enkelt Ord lader den sig identificere.
Goldschmidts danske Stil (modsat
hans »hebraiske») er uden Terminologi,
uden de særlige »Yndlingsord», der ofte
forborgent karakteriserer ikke blot
Stilen, men selve Forfatterpersonligheden.
Dens Særkende er alene dette, at den
er fuldendt dansk.
En Efterligning af de ovenfor nævnte
Forfatteres Stil lader sig altid med
Lethed paavise; men den, der efterligner
Goldschmidts Stil, er sikker mod
Beskyldningen for Plagiat. Efterligner han
med Held, vil hans Sprog blive
Rigsdansken i sin Renhed, Danskens Mo:
dersmaal i fuldkommen Form.
Naar Udviklingslæren hypotetisk
opstiller en Urform, hvorfra der til den ene
Side har udviklet sig Skabninger, der
blev mere og mere fuldkomne Aber, til
den anden Side en Art, der blev stedse
fuldkomnere Mennesker, kan man paa
lignende Maade i moderne stilistisk
Udvikling betragte Goldschmidt som
Stammeformen, hvorfra en Linie deler sig, der
— sans comparaison — til den ene Side
förer over Topsoe, J. P. Jacobsen til
Herman Bang, til den anden Side med
samme Overgangsform til Jakob
Knudsen og Henrik Pontoppidan. Om
Pontoppidans Stil gælder det samme som
om Goldschmidts: den er uden særlig
Terminologi, kun dansk, men dansk i
den Form, som Sprogets egen levende
Vækst og Udvikling har stöbt.
Herfra skal dog ikke drages den
Slutning, at Goldschmidts Stil (lige saa lidt
som Pontoppidans) er uden Personlighed;
den er tvært imod saa nöje forbunden
med hans egen indre Vækst, at der ti 1
hver ny Fase i lians Karakterudvikling
lader sig paavise en ændret kunstnerisk
Form — tydeligst, naar man
sammenligner hans æstetiske Kampstilling og
dens tilhörende agitatoriske Stil i Ung-
domsaarene (»Corsaren» og »En Jöde»)
med den modnere Politikers og Digters
etiske Stræben og den hertil horende
rolige og mildt afdæmpede Stiltone i »Nord
og Syd» og i de senere poetiske eller
tragiske Jödeskildringer (»Maser» og »I
en Postvogn», — »Avromche Nattergal»,
»Levi og Ibald», »Mendel Hertz»), Selv
siger han om sin kunstneriske Form, at
»eftersom den — som al Stil — er det
mellem Linierne liggende Udtryk af
Personlighed, saa har den i l idens Löb
maattet forme og forandre sig, men
dens Grundlag kan skönnes at være i
Vordingborg [G:s Födeby], i vor Have
og i min Moders Sange».
I det förste Hæfte af sit Tidsskrift
»Nord og Syd» 1848, hvori han
fremsætter Programmet for den politiske Kamp,
han melder sig som Deltager i, findes
ogsaa en Art Stil-Program, der netop
gör Personligheden til afgörende
Kriterium for Stilen. Han skriver her i en
Anmeldelse av Bournonvilles:
»MitThea-terliv»: »Naar et virkeligt Menneske
udtaler sig, kan man være ganske rolig
for, at Ordene bliver skönne. » Dette er
Maalestokken, han anlægger, saa ofte
han udtaler sig om Stil. Den
svensk-födte Baron Blixen Finecke bad engang
Goldschmidt lære ham at skrive rigtig
Dansk og fik til Svar: »Skriv ærlig og
frit ud af Deres fulde Overbevisning og
læg Hjertelag deri, saa skriver De godt
Dansk, hvis De da er rigtig Dansk.»
Dette gælder for Indholdet saa vel som
for Stilen : »Man digter, som man er.
Poesien er en Handling, en Udstraaling af
det, man virkelig bærer i sig, af den
Idealitet, man har bevaret eller
erhvervet, af hele Karakteren.»
I en Anmeldelse af sin
Ungdomsvens, P. L. Möllers »Kritiske Skizzer» (i
Programhæftet af »Nord og Syd»)
uddyber Goldschmidt denne Stil-Opfattelse:
»En skön Stil», siger han her, »er ikke
514
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
