Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tionde häftet - M. Goldschmidt. Födt den 26 oktober 1819. Af Hans Kyrre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
M. GOLDSCHMIDT
skabes hos ham det Indhold, der ikke
blot udfylder den, men stöber den i en
skönnere Skikkelse. Dette hænger
sammen med, hvad han selv bestandig
fremhæver som en Stilens Lov: Mennesket
og Stilen hörer sammen, ikke blot
Indholdet, men ogsaa Formen er Udtryk
for hele Personligheden. I en Afhand
ling om »Stile og Stil» (»Nord og Syd»
1856) gentager ban det: »I sit
Moders-maal skal man udtale sig selv, sin
personlige, oprindelige Tanke og Fölelse,
og derfor kommer det an paa aldrig at
skrive andet, end hvad man henter
indvendig fra, hvad man aldeles bestemt
ved er sand, ikke efterlignet, ikke
opdigtet Mening, Fölelse, Anskuelse o. dsl.
Denne Slags Sandhed, den inderste
personlige Ærlighed og den deraf fölgende
Simpelhed i Udtryk er Kærnen i dansk
Stil. . . Litterær Stil er ganske det samme
som arkitektonisk: den er den synlige
Tankebygning og derhos Aanden, som
gaar derigennem. Der udfordres altsaa
Troskab mod den Aand, man poetisk
maner op, Stilen bestaar i den
personlige Karakter, der er lydig mod
Sandheden og Herre over Skönhedsformen.»
Goldschmidts klassiske Skönhedsform
udvikles under hans Læsning af Goethe
og paa hans store Rejser, de lange
Ophold i Rom, hvor han i Vatikanet og
Antiksamlingerne lever sig fortrolig med
den klassiske Kunst. Han, der selv
paa-stod ikke at have læst Græsk, siden han
gik i Latinskolen, raader mere end
nogen af hans Samtidige over den græske
Stils enkle Klarhed og Ro. Den höjt
ansete danske Hellenist, Professor N. V.
Dorph, skriver til ham i et Brev efter
Læsningen af »Hjemlös» (20 Marts
1854):
»Havde De blevet lidt længere hos
mig, var det nok kommet, hvad jeg dog
nu ikke kan lade være at skrive til Dem.
De sagde, at De forstod ikke Græsk.
Det samme kunde Thorvaldsen have sagt;
men hans Billeder fortæller al Verden,
at han forstod Græsk, og det samme
fortæller Deres »Hjemlös». En
kompe-tent Dommer forlöste virkelig for nogle
Dage siden min bundne Tanke, idet han
sagde: »Jeg synes ellers ikke om en
Fortælling i den almindelige Dialogform.
Men Goldschmidts Dialog, som jo for det
meste bærer Fortællingen, henriver mig;
thi det er en attisk Dialog.» Jeg blev
forlost og raabte: Det er rigtigt!»
[Eftl. Papirer.]
III.
Goldschmidts jödiske Digtning, de
smaa Fortællinger »Maser», »Avromche
Nattergal», »Levi og Ibald», »Mendel
Hertz» o. s. v., vil til alle Tider staa
som hans Kunsts ypperste
Frembringelser, og vi möder her en Stilform, der i
egentligste Forstand er Goldschmidts
egen, forsaavidt som den ikke lader
sig efterligne, og nogen Efterligning ej
heller er forsögt. Det er Jodedommen,
der her digter igennem ham, paa samme
Maade som det danske Folk — med
hans egne Ord — »digter igennem ham»
i hans danske Fortællinger.
Pieteten er den Hovednerve, der
strækker sig gennem hans hele
aandelige Organisme, Pietet for sin
Slægtsarv, for sit Folks Overlevering. Af denne
Pietet udspringer hans Kærlighed til den
hebraiske Talmud, hvis Aand og Tone
han fra Barndommen af er fortrolig med.
Et engelsk Tidsskrift »Quarterly
Re-view» bragte i 1867 en udforlig
Afhandling om Talmud, som Goldschmidt
samme Efteraar oversatte til Dansk.
Hans Navn er ikke anfört paa
Oversættelsen; men den 8. Dec. 1867 sendte
han den lille Bog til Clemens Petersen
(»Fædrelandets» Litteraturanmelder),
ledsaget af et meget langt Brev; —
Koncepten, som findes blandt Goldschmidts
517
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
