Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Elfte häftet - Dyrmaleren Th. Philipsen. Af Theodor Faaborg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
THEODOR FAABORG
1889.
FRA »KIRKEGAARDEN» PAA SALTHOLMEN.
Harde væi’et. Der gik nemlig ikke saa
kort Tid, för de Indtryk, han havde
modtaget dernede, bundfældede sig i
hans Væsen. Han forstod vist först,
da han blev Friluftsmaler par excellence
og i et herhjemme ganske ukendt
Omfang, hvad der egentlig var foregaaet
med ham. Han fandt kun meget
sjældent Behag i indendörs Motiver. Til
Undtagelserne fra denne Regel hörer
»Interiöret», »Gæstgiveriet i Sora» og
»Slagtet Oxe>, der blev malt i Aarene
1883—84. Det sidste Billede er uden
Sidestykke i Philipsens Produktion. Den
kölige Objektivitet, hvormed han,
Impressionisten, her har skildret et Stykke
nogen Virkelighed, möder vi ikke i
noget andet af hans Arbejder. Billedet
af de to usselige, dödsdömte
Smaa-kalve, der langt borte i Baggrunden —
ligesom sete i en omvendt Kikkert —
intet anende saa at sige har Kniven
paa Struben, og det vældige Kadaver,
som i Forgrunden brutalt forkynder,
hvilken Skæbne der venter dem, brænder
sig i vor Bevidsthed paa en helt anden
Maade end Philipsens Skildringer af
~6o:
Malkepladser, hvor Kvæget ligger
besindigt drövtyggende rundt om i
Græsset, af sydlandske Gader og Torve med
livfuldt gestikulerende Mennesker
udenfor glade Vinstuer eller omkring barokke
Fontæner, af stille mennesketomme
Kvarterer i nordafrikanske Byer, af tyste
danske Efteraarsskove, hvis Stier dækkes
af Efteraarets döende Farvepragt, af
opblödte Veje, der mellem lange
Rækker af nögne Træer gaar ud over det
frugtbare Lands regntunge Marker, af
Stalde, hvor Lyset vælder ind i et
saadant Overflod, at sligt et Interiör ogsaa
bliver til Friluftsmalen, af Saltholmens
vide Græsgange i Storm og Stille, i
Rusk og Slud, naar Kvæget krummer
Ryg mod Vejret, i straalende Solskin
og frisk Blæst, naar Heste, Köer og
Kalve og Gæs nyder Livet med fulde
Drag, og i lummer Varme, naar Volde
af graa hvidbræmmede Skyer voxer op
over Horizonten og de unge Kreaturer
bisser med Halerne rejst som
Fanestænger.
Ingen vil falde paa at kalde Philipsen
Stemningsmaler. Han er klar og ligetil,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
