Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andra häftet - Sønderjylland. Af H. L. Møller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
H. L. Meller
det øvrige danske Folks Ret til at leve
sit eget Liv i Frihed og Uafhængighed.
Vi maatte frygte for, at den Stat, der
mente at være i sin gode Ret til at øve
det Sjælemord, som den i et halv
Hundrede Aar har forsøgt i Sønderjylland
gennem den fremadskridende Fortyskning
af Kirken og Skolen der, ikke vilde lade
sig afholde fra at udstrække sin Magt
og sit kvælende Favntag ogsaa over det
øvrige Danmark, den Dag dens egne
Interesser syntes den at gøre det til en
bydende Nødvendighed.
Denne lammende Frygt, der som en
tung Dødvægt har hvilet over vort Folk
i i 1/2 Menneskealder, er nu ved at
forsvinde. Vor ny Statsgrænse mod Syd
bliver fastsat i en international Traktat
og derved tillige stillet under
international Garanti. Ethvert Angreb paa
denne Grænse i Fremtiden vil ikke
være blot et dansk-tysk Mellemværende,
men et internationalt Anliggende.
Endvidere tør vi haabe paa, at denne
Danmarks ny Grænse mod Syd vil blive
draget saaledes, at den for bestandig
gør Ende paa den tusindaarige Strid
mellem Dansk og Tysk i disse Egne og
saaledes skaber et godt og sundt
Grundlag for et fremtidigt Naboforhold mellem
de to beslægtede Folk. Dette Haab
bygger vi ikke mindst paa, at det ny
Tyskland, der er opstaaet ved
Revolutionen den 9. November 1918, officielt
og højtideligt har anerkendt de danske
Sønderjyders Selvbestemmelsesret.
Vi Danske ønsker af Hjertet, at vore
Frændefolk i Sverige og Norge vil dele
den Glæde med os, som fylder os saa
stærkt i disse Dage. Derfor fremkommer
nærværende Artikel som et Forsøg paa
i Korthed at udrede det nordslesvigske
Spørgsmaal for den svenske Almenhed,
for at den kan forstaa dets
overordentlige Betydning for Danmark.
Den sydlige Del af den jydske Halvø,
Landet mellem Ejder og Kongeaa, fik
tidlig som et særligt organiseret
Grænseland en Særstilling i Danmarks Rige;
det blev til »Hertugdømmet Slesvigs,
der fra Midten af 1200-Tallet var
arveligt forlenet til en yngre Linie af
Kongehuset. Da denne Lillie (»Abels Æt»)
uddøde i Slutningen af 1300-Tallet, satte
de tyske Grever af Holsten sig. med
Magt i Besiddelse af Hertugdømmet, idet
de dog maatte anerkende Lensforholdet
til Danmark. Efter at ogsaa den
holstenske Greveslægt var udslukt, lykkedes det
1460 den første danske Konge af
Oldenburgernes Æt, Christian I, at vinde
Herredømmet over baade Slesvig og Holsten
og gøre det arveligt i sin Slægt. Men
den nære Forbindelse, hvori de to Lande
var kommet med hinanden under de
holstenske Grevers Styre, opretholdtes,
ogsaa efter at de var kommet i den ny
Forbindelse med Danmark. De danske
Konger gjorde intet for at skille Slesvig
fra Holsten og knytte det nærmere til
Danmark; og den Fortyskning af
Slesvig, som alt saa smaat var begyndt under
Hertugerne af Abels Æt, og som havde
taget stærkere Fart, da Landet fik
Herskere fælles med det tyske Holsten -—
den fortsattes ned gennem Tiderne med
voksende Styrke. Hele Landet mellem
Ejder og Danevirke, der i de ældste
Tider havde dannet et øde og udyrket
Grænsebælte, befolkedes sydfra af
holstenske Nybyggere. Og paa den sydlige
Halvdel af Vestkysten, op til Vidaaens
Udløb i Vesterhavet, havde den
neder-tyske Folkestamme Nordfriserne tidlig
sat sig fast. Byerne Slesvig og
Flensborg fik allerede i Middelalderen et
tysktalende Borgerskab, og den holstenske
Adel: Ahlefeldter, Broekdorffer,
Reventlower og Rantzauer, fortrængte
efter-haanden næsten alle adelige Slægter af
dansk Oprindelse fra Slesvig. Det
gjorde kun ondt værre, at der inden for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
