Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andra häftet - Grænselandet. Af Peter Alsted
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Grænselandet
II
Den Strid, Du gennem tusind Aar har stridt,
der blussed op saa tit den lod sig dæmpe,
den Kamp i femti Aar Du maatte kæmpe,
den Dödsens Smerte, Du nu sidst har lidt,
den fik Dig aldrig kuet. Stejlt og stridt
rejser Dit Mod sig: det kan intet dæmpe,
ej heller döves det med List og Læmpe;
thi eet staar fast: at Landet, det er Dit.
Ja, Landet, det er Dit. Fra Dine Fædre
i femti Slægtled har Du arvet Landet,
og intet Folk har vogtet Arven bedre.
Og hvert et Slægtleds bedste Blod har blandet
sig varmt og rödt i Mulden og i Sandet;
derfor staar een Ting fast: at Dit er Landet.
III
Den Strid, som gennem tusind Aar Du stred,
den, siger de, skal nu omsider stilles,
og Dansk og Tysk for alle Tider skilles,
og Freden lönne Dig for hvad Du led,
og alt, som under Striden traadtes ned,
skal grönnes nu, naar den omsider stilles,
saa Dine Krafter ikke mere spildes
i Striden, som i tusind Aar Du stred.
Det klinger södt. Ja, giv det kun var sandt
og intet falskt i Fredens Melodier.
Du staar saa stille, smiler tungt og tier;
thi eet igennem al Din Strid Du vandt:
Instinktet for, hvad der til sidst er ægte,
for hvad et Folk tör ingentid fornægte.
95
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
