Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredje häftet - To Skuespillere. Af I. C. Normann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
To Skuespillere
poet, kort sagt fordelte Lys og Skygge
over Helheden paa naturlig Vis. Med
andre Ord kom hans Oplevelser i
Pariserteatrene i sin Tid ham först nu rigtigt
til Gode. Men i det Repertoire, der
krævede en större Stil (Macbeth eller
Maria Stuart’j, röbede han derimod en
fölelig Mangel paa dristig Fantasi, selv
om han naturligvis var en dygtig
Vejleder i ægte Patos, og da Teatret maatte
dyrke det, fordi Tiden trængte til
Op-löftelse, strammede Höedt sig ikke op
til at fölge den, han blev derimod mut
i Sindet af Kritikens Angreb, af Savnet
efter Sensation, erklærede, at han var
træt, og trak sig til Slut tilbage — netop
som en ny Tid stod for Dören med
Björnsons og Ibsens levende sete og
temperamentsfuldt skildrede Mennesker,
der snart skulde forjage de franske
Teaterdukker, han betragtede som
virkelighedstro.
Höedt, fortæller E. Brandes, kunde
ikke lide de norske. Dette er troligt
nok. Ihvertfald gik han gærne hundrede
Skridt for at faa et uskyldigt Sangspil
som Kanariefuglen opfort paa det kgl.
Teater, og saa er det vel tvivlsomt nok,
om han vilde været gaaet ti for De
unges Forbunds Skyld. Men skönt Tiden
altsaa begyndte at blive ham fremmed,
sögte han at bilde sig selv og andre ind,
at han vilde være Leder af Teatret, og
da det ikke havde manglet paa et Par
Tilbud i den Retning, kunde han holde
sig oppe ved en Illusion, som han
förövrigt til en vis Grad havde Ret til at
tro paa, fordi han nu viste megen
Dygtighed som Elevinstruktör. Hvad der i
Forbigaaende bemærket ikke kan
overraske, idet han som Skuespiller altid
havde været mer af en docerende
Fremstiller end en skikkelseskabende
Kunstner.
Og alt imedens spillede Höedt
udenfor Teatret en Rolle, som tillfredsstillede
og beroligede ham. Ti, hvis han för i
Tiden havde været ombejlet af
selskabeligt anlagte Krese, blev han det i höj ere
Grad nu, hvor der stod Ry om hans
Person fra hans minderige Fortid paa
Scenen, og han var ikke uvillig til at
holde det vedlige. Tværtimod greb han
gærne Lejligheden dertil, for det, var jo
næsten som at være paa Teatret, naar
han omgivet af Beundrere og
Beundrerinder læste op af sine gamle Roller eller
af den, som han uretfærdigvis aldrig var
kommet til at spille, selve Richard den
tredje. Tillige var han paa Gader og
Stræder kendt af hvertandet Menneske,
man vendte sig uvilkaarligt om efter hans
smukke Person, diskuterede hans moderne
og elegante Paaklædning og var ivrig
efter at kopiere den. Og gik han fra
Gaden op paa Stamknejpen, kunde han
være vis paa at træffe en Flok unge og
ældre kunstinteresserede, der svor til
ham, mens han vandrede op og ned ad
Gulvet og ihærdigt docerede, hvad han
vilde göre for store Reformationer, naar
nu Stillingen som Leder af det kgl. Teater
igen blev ham tilbudt.
I Foraaret 1876 henvendte
Kultusministeren sig da til Höedt, men lige i
det samme var denne parat med en
Fordring, der gjaldt det ökonomiske
Spörgs-maal, og som han vidste, vilde möde
afgjort Modstand, ti inderst inde vilde
han nu lige saa lidt, som han havde villet
för. Han veg endnu en Gang forskræmt
tilbage for Virkeligheden! Dog nyttede
det ham ikke, at han overfor
Venne-kresen sögte at dække Tilbagetoget med
forceret Indignation over, at en af dem,
Landstingsmand Fallesen, der havde været
hans tro Tilhorer paa Kaféen, uden
Betænkning tog imod den Post, han selv
tilsyneladende saa overlegent gav Afkald
paa: Glansen begyndte at vige af den
56-aarige Nöler, selv hans Nærmeste saa
jo, hvordan han var, hvem han var. Vel
137
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
