Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjärde häftet - Et nyt Platonportræt. Af Frederik Poulsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Et nyt Platonportræt
Platon.
Ny Carlsberg Glyptotek.
Træk den mest indgaaende og
omhyggelige Replik, kommer det originale
Platonportræt nærmest. — Hovedet er
individuelt nok med den brede, furede Pande,
det lange, svære Skæg og det rolige,
lidt mutte og gnavne Udtryk, der minder
om en Ytring hos Athenaios, at Platon
var »bidsk mod alle». Men med det
personlige i Ansigtet forbinder sig noget
typisk, der gör det muligt at
sammenstille dette Hoved med talrige Hoveder
paa græske Gravrelieffer fra Midten af
4:de Aarh. för Kristus. Dermed er
Urtypen dateret til Platons sidste Aar eller
hans Dödsaar (347 f. Kr.). Den
beherskede Karakteristik kender vi fra de
samtidige Gravrelieffers
Oldingeskikkelser, der staar Zeus og Asklepios nærmere
end jordiske, foranderlige Væsener. Först
en Snes Aar senere begynder
Gravstelernes Oldingeaasyn at vise en mere
gennemfort Portrætkarakter, med de Furer
og Former, som Visdom, Smerte eller
blot Træthed afsætter mod Dagenes
Ende.
Det bedste, der kunde siges om
denne Platontype, var da, at den min-
dede om de stille Oldinge paa
Gravstelerne. Men det var hverken den
tænkende eller digtende Platon, hverken den
apollinsk begejstrede eller Psychagogen,
Sjæleföreren, der drog Ungdommen til
Akademos’ Lund, hverken Platon med
det heftige Sind eller den Platon, der
endnu i sit Oldingeskrift »Lovene»
forsvarer Vin og Fester som uundværlige
til at höjne Menneskesjælen og bad sin
Efterfölger, den törre og stive
Xeno-krates om endelig ikke at glemme at
öfre til Chariterne. Om
Vatikanerher-men, der jo dog er den bedste, skrev
en tysk Arkæolog paa et Tidspunkt, da
man havde opdaget, at Indskriften Zenon
var falsk, men endnu ikke vidste, at det
var Platons Portræt, fölgende
Karakteristik: »Et filisteragtigt, ikke videre
intelligent Fysiognomi, der synes at tale mod,
at en Filosof er fremstillet.»
Derfor har Filologerne Gang paa
Gang givet deres Ærgrelse og Skuffelse
over denne Platon Udtryk, sidst og
kraftigst Wilamowitz i sit nye, store
Platon.
V atikanet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
