Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte häftet - Gerhard Gran. Av Fredrik Chr. Wildhagen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gerhard Gran
Embedsstudiet böd rigtignok ogsaa
paa andet end litteratur, deriblandt paa
meget som var kjedelig. Det er ganske
vist ikke koketteri naar Gran et sted
fortæller om sig selv og enkelte kamerater
at »med usikre samvittigheter meldte vi
os til dekanus». Men i de historiske
og litterære discipliner har han sikkert
gaat systematisk tilverks. Gerhard Gran
er sammenhængens månd, han er
linje-logiker; sammenhængskravet er natur
hos ham. Alt i sin studielæsning har
han sökt vekstlinjen, aarsakskjeden, og
ikke nöiet sig med skjönaanderi.
Symptomatisk er det sikkert at noget av det
förste han vaaget sig offentlig frem med,
var et foredrag om Lessing. —
I 1880-aarene finder vi Gerhard Gran
som skolemester. Men hans elever
fortæller at han bar det som en månd.
Og lovprisningen av hans pædagogiske
talent lyder enstemmig.
»Han var ikke av de paalidelige
skysshester som gaar sit bestemte antal
parasanger hver dag og er fremme præcis
ved hver eksamensstation; han tok sig
mangen tur ut av landeveien, bröd sig
ikke synderlig om timeplanen, men
snakket med iver om det som fyldte ham
selv i öieblikket.» Disse Grans ord om
Irgens Hansens snurrige undervisning
kan vi naturligvis ikke uten videre
anvende paa ham selv; men skildringen
indeholder en vurdering som gir os
vink. Sikkert er det at Gerhard Gran
ret suværent fordelte sin interesse blandt
de forskellige fag, timer, klasser, og at
han syndet mot enkelte av
pædagogikkens og især skoleplanens regler. Men
elevene fik fuld erstatning i de gode
timer.
Ialfald ett sted röber han noget av
hemmeligheten ved sin metode. Han
bryter skoleformen, taler i elevens sprog,
stiger ned og fölger ham skridt for
skridt — i elevens tempo — ind til
spörsmaalenes kjerne. Naar saa
sammenhængen ligger i dagen, sitter eleven
med fiktionen om at det er han selv
som har fundet den. En slik fiktion
betyr en væsentlig begyndelse til ny
arbeidslyst, Grans elever vet at berette
at de ofte kunde ha et bestemt indtryk
av at deres lærer ikke fortok sig; men
samtidig formaadde han at gi dem,
elevene, arbeidsiver.
Og noget juks nyttet det ikke at
levere ham. Sammenhæng og linje var
det i alt læreren utviklet, sammenhæng
krævet han igjen. Elevene visste det
nyttet ikke med letvindte sprang eller
aandrig kortslutning. Ingen strenghet
er mere pædagogisk lönsom end den
logiske strenghet.
I næsten alle Gerhard Grans skrifter
titter pædagogen frem. Det er netop
hemmeligheten ved at skrive populært
i bedste forstand at man trækker enkle
linjer, sammenhængslinjer og skillelinjer.
Men selvfölgelig blir slike linjer ofte
vilkaarlige og har bare værdi som
pædagogisk hjælpemiddel. Gerhard Gran
anvender dem gjerne, — naturligvis
med paakrævet forbehold; enkelte steder
gjör han det saa dygtig at vi maa si
pædagogen i ham feirer smaa triumfer. —
Det var i sin födeby Bergen Gerhard
Gran var skolemester. I det bergenske
miljö oplevde han 1880 og 90 aarenes
digtning. Litt paa avstand, med
bergenserens kritik overfor
hovedstadsfænomenene, men med trang, evne og vistnok
tid til at folge med. Jeg har en anelse
om at dette forhold har betydd en del.
At han samtidig er nærværende og dog
litt paa avstand, er noget av styrken
ved en flerhet av Grans biografiske og
aandshistoriske arbeider. -—
Bergenserne forstaar stadig at »lave
noget». I Bergen gjenfandt Gran
adskillige av sin gamle klik. Og i Bergen
var det han sammen med sin höit be-
260
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
