Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte häftet - Gerhard Gran. Av Fredrik Chr. Wildhagen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gerhard Gran
nok med det, kapitlet er sterkere
personlig formet end noget tidligere fra
Grans haand; det er saavidt uforsigtig at
en tænksom læser ikke godt kan være i
tvil om at forfatteren har rodd sig
lovlig langt ut og vel saa det.
En forklaring indbilder jeg mig ligger
i skriftet om »Religiös uro», et skrift
som i sig selv ikke har nogen höi plads
i Grans produktion. Hvor meget skriftet .
betyr, er det ikke mulig at si for en.
som ikke staar Gran nær. Her er
ial-fald ikke tale om hel kursændring, om
at være »twice born». Livsanskuelsen,
livsstemningen er sikkert den samme som
för — »den store humor». Men nogen
grænsepæler fik sagtens ny plads. Ikke
alt Gerhard Gran tidligere hadde dömt
som sentimentalitet, fik samme dom som
för. Og dermed kom en dypere
men-neskeerkjendelse. Og — som jeg tror —
en fornemmelse av större frihet.
Han seilte for fuldere seil, og ind til
större opgaver. Det som foreligger av
Rousseauverket, er det störst anlagte og
sikrest utforte av Gerhard Grans arbeider.
Selvom han ikke faar utfört hele sin
oprindelige plan, vil Rousseaubökene staa
som hans hovedverk. Alle som holder
av Grans forfatterskap, venter med
spænding paa fortsættelsen. Han har
længe skullet ta fat paa den.
Men först maatte han væk fra
universitetet. De sidste aar er blit en
avviklingstid. Han har samlet sine större
og mindre essays i tre bind »Norsk
Aands-liv i hundrede aar». Han har holdt sine
avsluttende forelæsninger om Henrik Ibsen
og samlet dem til et to-binds verk, et
verk som paa ingen maate er et
ut-tömmende Ibsenarbeide — det lider av
væsentlige mangler og adskillig
ujevnhet — men som er fortræffelig i sin
klarhet, i sin personlige vurdering og i
sine glimrende ekstrakter. Verket gir
kort og godt en værdifuld orientering i
Henrik Ibsen, og vil sikkert længe
beholde sin værdi.
Endda et arbeide maa Gerhard Gran
ha fuldendt för han kan begi sig ut
og öfre sig for sin hovedopgave. Han
maa låge et verk om Kielland. Ved
hele sit aandspræg har han betingelser
for et slikt arbeide, — det har han ogsaa
tidligere vist. Desuten har han — ved
rent personlige baand — staat Alexander
Kielland nær. Saavidt jeg vet er
Kiel-landverket det förste vi nu kan vente fra
Gerhard Grans baand. —
Gjennem sine skrifter har Gerhard
Gran erhvervet sig en enestaaende
position. Hele den dannede almenhet
herhjemme er hans taknemlige publikum.
For at tale grov prosa: Grans böker er
jevnlig utsolgt.
Derigjennem er han blit ikke litet av
en kulturmissionær og en agitator.
For-saavidt har han i adskillig utstrækning
opfyldt det krav han selv i 1898 stillet
til den nye litteratur-professor: han skulde
evne at »tænde de slöve og derigjennem
i vide kredse at öve indflydelse paa norsk
aandsliv».
I sin form er han hverken
missionerende eller agitatorisk. Stilen er
maskulin klar, helt fri for anstrengthet. Man
kunde indvende mot den at den flyter
for let; den byr ingen friktion, saa den
læser som söker mere end lærerik underr
holdning, maa lægge baand paa sig for
at række understrekningen.
I enkelte essays er hans stil fuldt
færdig, meislet. I en del av de större
avhandlinger har jeg indtryk av at han
har hastet vel meget med at faa dem i
trykken. Gran er en mester til at låge
mundtlig form, det er ikke en passus
hos ham som ikke falder let i munden.
Men dette vet han selv for godt, og han
lar ofte sine forelæsninger rende like i
trykken uten ny stilbearbeidelse. Han
overser at enkelte perioder klinger for-
264
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
