- Project Runeberg -  Ord och Bild / Tjugunionde årgången. 1920 /
363

(1892-1951)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjunde häftet - En norsk klassiker. Av Charles Kent

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

En norsk klassiker

Tryggve Andersen. Radering av Henrik Lund.

— og med rette. For versene var
uneg-telig skrale, endda saa betydningsfulde
de sikkert er for den som vil studere
Tryggve Andersens sjælelige utvikling.

Det er romanen »Mod kveld» (1900) én
maa læse, hvis én vil skaffe sig et glött
ind i denne romantikers indre liv. Her
er den kamp skildret, som er alt
personlig sjælelivs ophav, kampen mot det
Kierkegaard kaldte »et oprindelig
tungsinds röverhorder». Det er fortællingen
om en sjæl, som lider av sygdommen
til döden, — som vet, at betingelsen
for att han skal leve, er at han kan
tilpasse sig til det milieu, hvori han er
hensat — en typisk norsk smaaby —,
men som ogsaa vet, at dette er döden
for hans sygdom, som ikke er noget
andet end længselen efter den evige
fred. Freden over al forstand.

Fristelsen tager form av en erotisk
tiltrækning til en ung borgerlig pike.
Den vinder ind paa ham lidt efter lidt.
Men samtidig lader forfatteren med et
dypt originalt grep en anden utvikling
gaa for sig: Byen smittes av
dommedags-rædsel. Der sker tegn i sol og maane.
Menneskene, selv de mest likevegtige,
kjender jorden vakle under sig.

Og da bokens hovedperson tilslut
har git sig over til den frister, som lover
ham det borgerlige livs fred for resten
av hans dage, lar forfatteren med
romantisk ironi jorden gaa under. Og
helten ser för sin död, klart som aldrig
för, hele tilværelsens meningslöshet i
öinene: »Slegtled hadde avlet slegtled,
én arv hadde de alle faat: gruen for det
ukjendte, som de alle hadde döpt
döden ...... Et latterlig og ödselt spil av

363

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:57:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordochbild/1920/0399.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free