Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Åttonde häftet - Norske helleristninger. Med et tydningsforsök. Av Just Bing
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norske helleristninger
Hellerist n ing ved Nämnforsen, Sverige. Detalj.
Efter G. Hallström.
skandinaviske helleristninger rimeligvis
har sine oprindelige elementer i skibet
og offergropene, og de tilhorer
dödskulten. I offergropene skal nedlægges
matoffer til de döde. Skibet är
döds-skibet, som skal före dem til landet
hinsides. Denne opfatning av at de döde
reiser bort möter os i Ægypten fra det
gamle rikes tid, og skibet optrær paa
ristninger paa Kivikgraven fra
bronsealderens 2 periode. Nu har Dr Ekholm
samtidig fundet arktiske dyr og meget
primitive skib paa en ristning ved
Nämnforsen i svensk Norrland — ogsaa
dy-rene er meget smaa og daarlig gjort.
Han mener nu at disse dyr er ældre
end de ypperlig gjorte i det nordlige
Norge, likesom de bedre ristede skib i
Uppland og andensteds maa være yngre
end disse primitive farkoster. Dette
billede repræsenterer et fælles
begynderstadium for begge ristninger.
Offergropene med matoffer er her i de arktiske
ristningers egne erstattet med dyr, som
den döde kunde jage paa de evige
jagtmarker. Naar paa Bardalsristningen de
arktiske elger er overtegnet med
sydskandinaviske ristninger, saa gjör han
opmerksom paa at der nok blandt
skibene findes nogen som er ret gamle —,
men de naar dog ned i bronsealderens
3 periode, andre derimot er saa store
g°dt utfört, at de maa regnes til
yngre bronsealder og nogen ornamenter
svarer nöiagtig til lignende paa spænder
fra bronsealderens 5 periode. For
elgenes skyld behöver man saaledes ikke
at gaa tilbake til stenalderen.
Der ropes saaledes med tegn mot
tegn. Der er ristninger, hvor disse
arter billeder findes side om side, der er
andre, hvor de sydskandinaviske har
avlöst de arktiske. Dette dobbelte forhold
kan vi iagtta ogsaa andensteds i Norge.
Paa en ristning paa Sporanes i Rauland,
Telemarken (sid. 420, 421) findes rener og
skib og saaler ved siden av hverandre.
Og paa en ristning paa Aamöi ved
Stavanger, som 1913 blev undersökt av
professor A. W. Brögger og mig, er der
over en stor fisk (mulig hval) paa hver
side tegnet et skib. Dengang var der
ikke fundet »arktiske» dyrebilleder saa
langt syd, og vi mente derfor at
billederne var samtidige og var enig i at
tyde det som en hvalfangst. Men da
spörsmaalet om at finde arktiske
dyrebilleder paa disse breddegrader nu er
rykket nær, tror jeg det er rigtig at
opfatte det som en arktisk fisk (eller hval)
overtegnet med sydskandinaviske skib.
-—- Man kan neppe si at dette
tilkomne stof egentlig gir nærmere vink
til at löse spörsmaalet, som er og blir
det enkle: »Skal der lægges mest vegt
paa at de to arter findes sammen eller paa
419
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
