Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Åttonde häftet - Norske helleristninger. Med et tydningsforsök. Av Just Bing
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Just Bing
at de sydskandinaviske ristninger er
tegnet over de arktiske?»
Derimot er der et moment ved
Bar-dalsristningen som jeg tror her bör
komme i betragtning. Dr Ekholm gjör selv
opmerksom paa at der her gives to slags
skib, nogen fra ældre og de store fra
yngre bronsealder. Men ser man nöiere
efter, er forholdet mellem dem klart:
de store skib er ristet over de ældre
smaa. Med andre ord: de arktiske
elger er to ganger overtegnet, förste
gang med smaa skib og smaa hester
og siden med store skib, spiraler,
koncentriske cirkler og menneskefigurer.
Dette tyder paa en væsentlig
tidsav-stand, saa det ikke vil forekomme
urimelig at det underste lag tilhorer
stenalderen. Jeg indrömmer, at da man
förste gang fandt ristningen og saa at den
var overtegnet, sluttede utgiveren, rektor
Lossius, at man derav kunde se at
helleristninger var blit et hverdagsfænomen,
med andre ord at den ene helleristning
rables over den anden. Men denne
opfatning kan vel ikke godtages av forskningen.
Naar dyrebillederne er klodsete paa
de ristninger hvor de forekommer sam-
men med skibsbilleder (hvad de
unegte-lig er paa Nämnforsen, men ialfald ikke
i den grad paa Sporanes), tör der vel
efter dette være leilighet til at tænke
paa om dette kan bety et forfald i den
ældre kunst. Mulig kau det vel ogsaa
være at den ene del av ristningen kan
være tilföiet senere. Skjönt jeg ikke her
vaager at dra nogen mere bestemt
slutning, synes det mig heller som
fænomenerne bör orienteres i den retning
som Brögger og Hallström har gjort, end
i den Ekholm har sökt at utrede dem. Og
det forekommer mig at de heller synes at
tale om tro paa billedets trolldomsmagt
hos et jægerfolk, at disse billeder gav dem
magt over vildtet, end at disse dyr skulde
være jagtvildt paa de »evige jagtmarker».
Jag er villig til at indrömme Dr
Ekholm at han fint, skarpsindig og med
klar metode har tydet de uppländske
helleristninger, hvor der er skib og
offer-groper og intet mere. Dödskulten er et
utgangspunkt, men der er ting ved de
mere komplicerede helleristninger, som
faar en til at tro, at disse billeder har
mere at gjöre med levende end med
döde. Deri styrkes jeg derved at jeg
420
Helleristning paa Sporanes i Rauland,
Telemarken, Norge. Efter Coll.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
