Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Åttonde häftet - Norske helleristninger. Med et tydningsforsök. Av Just Bing
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Just Bing
s. 277 note), der omtaler at
Keltibe-rerne og folkene norden for dem i
maane-nætter feiret fester med dans til ære for
en gud uten navn (flsà àvajv6[j.(p). Her
i, maanens trolldomsfulde skin var der
sat et segl paa læberne. Her turde
ingen nævne gudens navn. Man kaldte
ham bare for Gud. Der var navnetabu.
Hertil svarer navnet Tyr, det betyr bare
Gud, det er et tabunavn. Tyr, det vil
si den »anonyme gud», som
Keltibe-rerne og deres nordlige naboer feiret i
•maanenætter.
Vender vi os nu til Tyr i den
nordiske gudelære, saa ser vi at her, og her
alene, har vi den enhaandede Tyr, som
svarer til den enarmede Thors tjener paa
den lappiske runebom; og til den
for-detmeste enarmede solgudens eller
hammergudens fölgesvend paa
helleristningerne.
Fremdeles har vi i Edda et digt,
Hymiskvida, hvor Tyr er Thors
fölgesvend. Dette staar fuldstændig alene,
ellers har Thor andre tjenere, Thjalve
eller Loke. En tysk mytholog Elard
Hugo Meyer anförer stedet og sier derom
at Thor her »merkwürdigerweise» har
Tyr til tjener. Efter den opfatning vi
•her har gjort gjeldende er dette det
oprindelige forhold. De funktioner som
Tyr har hos de tyske Germaner synes
forövrig at gjenfindes i Norden. Han
er her kjendt som krigsgud, for i
Sigr-drifümål staar at naar man rister
seiers-runer, skal man nævne to ganger hans
navn. At han har været tinggud kan
man slutte av de to uttryk Tj^hraustr
og Tyspakr (meget djerv og meget vis),
for det djerve ord og det vise raad er
de to gyldne mandsegenskaper paa tinge.
At han er maanegud stöttes ved Snorres
beretning om at Tyr i Ragnarok
kjæm-per mot Månargarmr. Men denne
beretning har mött motstand. Axel Olrik
sier om den i sin avhandling om Ragna-
rok (Aarböger 1902), at de lærde bare
av gammel slendrian slæper paa den.
Den er indkommet ved at Snorre har git
en feilagtig gjengivelse av en strofe i
Grimnesmaal, hvor der er to solulver.
Snorre har ment at av disse ulver vilde
den ene sluke solen og den andre
maa-nen, og har kommet til at komponere
sin Månargarmr. Vi tör derfor ikke bygge
paa denne Snorres beretning.
Vore tydningsforsök har naturlig
utvidet sig til et omrids av to
gudeskikkelsers historie. Resultaterne kan
sammenfattes i korthet slik. I Norden har
vi paa helleristningerne en solgud som
tillike er hammergud, med andre ord,
Thor kan i Norden föres tilbake til
bronsealderen og han er en oprindelig solgud.
Som solgud er han temmelig tidlig
forsvundet. Allerede i ukedagsnavnene (som
dog vel at merke bare er en
oversættelse fra latin) har vi en Tors dag ved
siden av en Solens dag. Det sidste tegn
til tradition om Thor som solgud har
vi i den notis om böker som blev
opbrændt i Voralamcestre i England i det
10de aarhundrede, hvor der fortælles at
borgerne först og fremst dyrket
solguden ogsaa Voden. — Solguden har ofte,
men ikke altid, en liten fölgesvend, som
vi kan bestemme som maanegud og som
fordetmeste paa helleristningerne, men
ikke altid, er enarmet. Dette
kjende-merke gaar igjen hos Thors engel hos
Lapperne og Tyr einhenSr i den
nordiske gudelære.
Hos de sydligere folk synes denne
guddom at være friet ut av sin
tjenerstand. Hos Cæsar, hvor han er
maanegud, og hos Tacitus, hvor han er
krigsgud, staar han sideordnet med sin herre.
Han er tinggud og krigsgud baade i syd
og i nord, men mest utviklet synes han
at være hos de sydlige Germaner, hvor
han har faet navnet Things(us), der
foreligger i det tyske Dingstag. (Et tredje
432
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
