Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nionde häftet - Edvard Munchs billeder i universitetets aula i Kristiania. Av Sigurd Höst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Edvard Munchs billeder i univ er sitetets atila
det hadde fiskeren», siger Munch. »Og
desuten», lægger han til med et smil,
»vi har da faat saar som vi har maattet
læge» —tænk bare paa unionerne vore!»
Ved sin skjönne, rolige farvevirkning —
det er blaalig-graat med gult og stænk
av sterkt rödt — ved sin enkle, ædle
komposition, fremfor alt ved sin inderlighet
er dette billede visselig noget nær
enestaa-ende som moderne monumentalt maleri.
Det andet store billede paa salens
langvæg ret overfor er det som har været
kaldt »Alma mater». Det fremstiller en
mor med sit barn i fanget, med andre
lekende barn omkring sig. Hun sitter i
et norsk landskap; der er furuer og
bjerkestammer og stille vand. Blaa, höi
himmel med lette uldskyer. Farvetonen
i dette billede gaar merkværdig godt
sammen med de mindre, dekorative
felter. Allikevel staar det for mig, som
om dette billede ikke helt er blit hvad
der foresvævet Munch. Djervheten og
höiheten i den mor som sitter der, ser
jeg nok, og hun er lykkelig befriet fra
den damepenhet, som enkelte har
efterlyst. Kompositionen er vakker, og
billedets idé — mor og barn, som dem der
förer til ny historie og ny daad er enkel
og stor. Men det synes mig at det
overstraales for sterkt av »Historien»,
naar man ser paa dem som
enkeltbilleder. Jeg kan ikke andet end mindes et
tidligere utkast med de skjönne
ynglingeskikkelser der dannet som en böiet række
over en gjenstand paa jorden foran dem
og nogen unge gutter, som sökte
eventyret. Det gjælder om dette billedes
tilblivelse noget av det samme som om
»Historien». Da Munch fik den tanke
at bruke mor og barn til at symbolisere
landet og fremtiden — husket han med
en gang paa den skisse, han hadde tat
Allegorisk gruppe.
en sommerdag for aar tilbake oppe paa
Hedemarken, moren med halvnakne barn
omkring sig. Ved et makelöst held fandt
han skissen frem, og paa grundlag av
den og sin egen levende erindring
komponerte han billedet. Som »Historien»
har præg av det norske vestland, hviler
oplandets frugtbare, rike sommer over
dette billede.
Det er synd at de fleste mennesker
bare faar se billederne ved kunstig lys.
Der maa da ialfald henförende musik til,
saa at billederne kan glide sammen med
skjönne toner. Men ellers skal salen
helst sees ved rolig dagslys naar
himmelen er ren, gjerne tidlig en vaar- eller
hösteftermiddag. Da vil solen i fonden
straale over de unge og skjönne legemer.
Og fremfor alt vil man först da se
hvorledes den fine sommerlige sölvtone binder
hele billedrækken malerisk sammen.
455
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
