Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tionde häftet - Dansk Literatur. Af Carl Behrens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dansk Literatur
Af Carl Behrens
ER ER kommet nogle friske
og ungdommelige Toner ind i
Dansk Literatur, som længe
truede med Hængehovederi, med
Hang til det sødlige, dagligstuemæssige,
glansbilledagtige. Men Ungdommen
mobiliserede en skønne Dag og danner nu et
helt Regiment. I Spidsen vandrer Hans
Hartvig Seedorf, en født Poet, vittig
og sværmerisk, kort sagt en
Allerhelvedeskarl, der tør tage det op med Gud
og Hvermand. Han har just rejst
Verden rundt, efter at hans Beundrere paa
forventet Efterbevilling af en ny og
brusende Digtsamling havde subscriberet cirka
40,000 Kr., for at Digteren og hans Brud
kunde faaØstens og Vestens fagre Riger at se.
Forinden udgav han »Mod fremmede
Stjærner» med den stolte Slutningsstrofe
Saa drag da, I store Stjærner,
mod Vinterens svingende Pol.
Vi hilser dig, Vogter og Værner,
vor skønne, syvfoldige Sol.
Mod Stjærnernes straalende Rige
gaar Skæbnen op som en Ørn.
Som den skal vi stige og stige . ..
Fordi vi er Stjærnernes Børn!
Der er vist nok hos den unge Digter
nogen Tilbøjelighed til den ziirlige Stil,
som det i8:de Aarhundredes snirklede
Poeter rendyrkede, men hans sunde
Ligevægt og naturlige’ Frodighed vil sikkert
føre ham bort fra al Unatur.
Af denne er der intet Spor hos Jørgen
Vibe, der tilfører Lyriken den bornholmske
Tone, Andersen Nexø har været ene om i
vor Romandigtning. Vibe lægger en
beundrende Glorie om sin Fødeø, besynger
i »Konkylier» dens Kyst med Havets evige
Musik, dens modige Sømænd paa
Langfarterne og de gamle, der nu sidder hjemme,
Pigerne, der blev forladt og uroligt venter
Fæstemandens Tilbagekomst — Skikkelser
og Stemninger af Djærvhed og lovende
Oprindelighed.
Djærvhed og Oprindelighed udmærker
ogsaa Tom Kristensen, der har debuteret
med Digtsamlingen »Fribytterdrømme», —
Fribytteren: en Sejler »der flakker fra
grønt til rødt», en Samler, »der spejler
Alverden lyst», en Drømmer, »med Sind
som et Vands Metal», en Skaber, »der
kæntrer med sjæleblank Rö». Saaledes er
Optakten til disse af ungdommelig
Optimisme, Livsmod og Fremtidstro baarne
Digte. Det er ikke blot »af Børnenes
Mund» der skabes »nye sære Ord, som
har Skønhed og Lys, og som gror». Det
er just denne unge Lyrikers Evne at bryde
med det tilvante og søge nye Veje. Han
er et udpræget lyrisk Talent, som der
uvilkaarlig lyttes til — han medbringer
den særegne Tone, som adskiller hans
Vers fra andre samtidiges.
Hans Hartvig Seedorf: Mod fremmede Stjærner (Pio). — Jørgen Vibe: Konkylier (do.) —
Tom Kristensen: Fribytterdrømme (Lybecker). — Anders W. Holm: Drøm og Længsel (Nyt nordisk
Forlag). — Edith Röde: Digte (Gyldendal). — Vildrose (Aschehoug). — Einar Bang: Sange og Suk
(Schønberg). — Marinus Børup: Nakjælen (Gyldendal). Gækkeliljer (eget Forlag). — Hans Ahlmann:
Foraar i Danmark (Gyldendal). — Emil BønnelyckE: Den Troskyldige, Spartanerne, Joschja Ogoll,
Gadens Legende (alle hos Lybecker). — Harald Bergstedt: Bredere Vinger, Sange fra Provinsen,
Jørgensfesten (alle hos Gyldendal). — Johannes Buchholtz: Urolige Hjærte (Gyldendal). Kærlighed og
Komedie (Hasselbalch). — Christen Hansen: Berømmelse (Gyldendal). — Aage Brodersen:
Regndryp (Levin og Munksgaard). — Ejnar Howalt: Livets Børn (samme). — Anders Thuborg: Foreløbig
(Gyldendal).— Viggo F. Møller: Nerver (M. P. Madsen) — Oskar Thyregod: Bruden (Hagerup).—
Lauritz Petersen: Korsfæstet (Gyldendal). — Karin Stangeland: Don Juan efter Døden
(Hasselbalch). — Astrid Ehrencron-Kidde: Over Sukkenes Bro (Gyldendal). — Martin Andersen Nexø:
Ditte Menneskebarn: Syndefaldet (Aschehoug) — Emil Rasmussen: Det store Kaos (Gyldendal).
569
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
